209
Da Hans Thranes Forretning stadig var i stor F rem
gang, og hans Indtægter i Forhold hertil i stærk Stigen,
tillod hans Tid ham ikke længer at forrette Tjeneste som
Tambour ved Borgervæbningen, hvorfor han frasagde sig
denne. Men han maatte saa som menig Kombattant del
tage i Korpsets Øvelser ved Kanonerne paa det saakaldte
faste Batteri paa Amagerfælled. Ved en Udmarsch til en
saadan Øvelse kom han til at befinde sig i en saare pinlig
og lattervækkende Stilling, som endog overtraf den, han
i sin Tid var i hos Oberstløjtnant Torp, da han fremstillede
sig i sin Konfirmationsdragt og ansøgte denne om Pladsen
som Tambour ved Korpset.
Da ved Foraarstid Øvelserne skulde til at begynde, og
han som sædvanlig var stærkt optaget af sin Forretning,
havde han bedt sin Hustru om at tage hans Uniform frem
fra dens Opbevaringssted og lade den rense og saaledes
ligge parat til at tage paa, naar han skulde af Sted. Men
da det samme Dag var hendes Moders Fødselsdag, og
hun som sædvanlig var stærkt optaget af sin store Hu s
holdning, hvortil hun ikke havde anden Hjælp end den,
hendes unge Svigerinde Henriette kunde yde hende, saa
forglemte hun at fremlægge og efterse nævnte Uniform,
før hun med sine tre Børn gik til sin Moder.
Da nu Thrane i Hastværk kom hjem og ikke saa sin
Uniform, raabte han, idet han smed sin F rakke: „Hen
riette! hvor er min Un ifo rm !“ Søsteren ilede straks ind til
B r o d e re n ; men da hun intet havde hørt om Uniformens
Fremlæggelse, løb hun hen til et Rum ved Opgangen til
Trappen, hvorfra hun hurtig kom tilbage med Uniformen,
som saa alt andet end proper ud.
Thrane skænder og bander, imedens han ifører sig
denne, hvis enkelte Stykker Søsteren afbørstede, saa godt
som den knappe Tid tillod det.
Fra Em piretiden.
14