213 / 250
212
stod for det meste i smaa Skovture med tilhørende Besøg
paa Dyrehavsbakken eller Udflugten til Frederiksberg
Have Onsdag og Søndag for at høre Taffelmusiken og se
Kong Frederik den VI. med sin Dronning, Marie Sofie
Frederikke og deres Børn i pragtfulde dekorerede Baade
blive roede igennem de derværende Kanaler.
I den første Baad var et uniformeret Musikkorps an
bragt, medens Hoffets H e rre r og Damer var placerede i
de efterfølgende Baade. Under Sejladsen morede Konge
børnene sig med at kaste Brød til de mange tamme Svaner,
som svømmede i Kanalerne.
Om Sommeren efter Kildetidens Slutning opslog Kraft
kunstnere, Tryllekunstnere, Gymnastikere, Menageri- og
Panoramaejere og flere andre gerne deres ambulante Boder
paa Byens Torve, aabne Pladser eller i dens Forstæder,
navnlig var Vesterbro en ypperlig Plads for disse Fremvis
ninger.
Her havde gosaa Slagterne deres Boliger og Slagterier,
og der fandtes dengang næppe en Ejendom paa Vesterbro,
hvor der ikke var Slagteri. Slagterne betragtede derfor
denne Forstad som deres Domæne, hvorved de gjorde sig
meget forhadte, navnlig ved, at saavel deres Børn som
Læredrenge kastede blodige Indvoldsdele af de slagtede
Kreaturer ud paa de unge, glade Københavnere, naar de
i deres fulde Pynt passerede Vesterbro for at begive sig
til Frederiksberg, Søndermarken eller et af de deromkring
beliggende Forlystelsessteder.
Paa Kongens Nytorv havde en Enke ved Navn Klat
opført et stort Telt, hvori hun fremviste en Elefant, som
efter Sigende var den største, der nogen Sinde var blevet
fremvist i Europa. Dyret kaldte hun for sin Skat, og da
hun skulde rejse, underrettede Adressecomptoirs Efter
retninger Publikum om, at Madam Klat snart forlod Køben