28 / 63
h e l e S ø n d a g e n ,
blev det endelig vedtaget 1904.
Der var gaaet adskilligt Arbejde forud, før det
kunde naas, idet man fra Lovgivningsmagtens
Side ikke alene ønskede at kende Bestyrelsernes
Stilling, men en mere fuldkommen Afspejling af
de enkelte, som denne Indskrænkning af Arbejds
tiden maatte ramme. Mange vil vel betragte det
som et meget stort Gode, der opnaaedes, og nu
kunde man vel vanskeligt tænke sig at vende til
bage til de gamle Forhold igen.
— 1905 fik vi det første (politiske kan vi vel
kalde det) Indgreb i
B e s k æ f t i g e l s e n a f B y d r e n g e ,
idet det blev forbudt at anvende Drenge under
12
Aar til Bygang. Under 14 Aar kunde de an
vendes til Varetransport med en lettere Vogntype.
Det var kun en lille Forsmag paa, hvad der siden
kunde komme, Ændringer heri kunde meget let
gennemføres; der skulde ikke skrives og vedtages
nogen ny Lov desangaaende, en Ændring af
Politivedtægten var tilstrækkelig, og vi har da
ogsaa senere oplevet det, at en Dreng under 14
Aar aldeles ikke maatte køre med Trækkevogn,
ligesom der blev fastsat en bestemt mindre Vægt,
ban maatte bære.
— Vi havde indtil Begyndelsen af Aarhundre-
det arbejdet med en meget lille
A v a n c e p a a P e
t r o l e u m ,
saa langt ned som til X Øre pr. Pot.
Det var under disse Forhold ikke vanskeligt for
de Handlende at faa Øje paa det absurde deri.
Ved Imødekommenhed fra D. D. P. A.’s Side op
naaedes en Overenskomst, hvorved der fastsættes
en bestemt Udsalgspris med Hensyntagen til de
Handlendes Avance. Denne Overenskomst har
været udsat for Prøvelser adskillige Gange; men
saalænge der endnu lever Købmænd af den Gene
ration, der solgte Petroleum med X Øres Avance
pr. Pot, vil Overenskomsten altid finde Forsva
rere, og vi vil da ogsaa tro, at baade D. D. P. A.
og vi er bedst tjent med at fortsætte med den
fastsatte Pris; Avancen er maaske ikke slet saa
stor, som de Handlende kunde ønske det, men
den er dog jævnlig forbedret, og der holdes maa
ske lettere sammen om den, naar den har en
Form, der ikke kan ændres nedefter uden at
bringe Tab. Men forøvrigt har det vist sig, at
D. D. P. A. har været et af de Firmaer, der, trods
de senere Aars Vanskeligheder har evnet at gen
nemføre den Overenskomst, der er mellem dem
og os.
— 1 1908 i Oktbr. blev Loven om Lukning af
Butikkerne Kl.
8
, Juleaften Kl.
6
og Grundlovs
dag Kl. 12 Middag, vedtaget efter Anmodning af
den samlede Handelsstand, efter at man gennem
mange Aar havde forsøgt ad Frivillighedens Vej
at opnaa tidlig Lukning af Butikkerne blot 3— 4
Maaneder i Sommertiden. Dette viste sig som
bekendt uopnaaeligt.
— Fra Købmandsskolen var der udgaaet en
Skrivelse, hvori man pegede paa, at Købmanden
i for høj Grad lader den Valgfrihed med Hensyn
til Undervisningen raade, saaledes at det Resul
tat, der opnaaedes, blev noget mangelfuldt. Man
ønskede fra Skolens Side en mere fuldkommen
Undervisning i de Fag, der tangerede vort daglige
Arbejde, og ligeledes fremsattes Ønske om en
Prøve ved Skolens aarlige Afslutning. Begge disse
Ting er der i Aarene, der gik, raadet Bod paa,
saaledes at den Lærling, der nu med Energi og
Lyst vil tage fat paa den udmærkede Undervis
ning, der bydes ham, kan efter 3 Aars Skoletid
være vel udrustet til sin Gerning.
— Hr. Max Kjær Hansen, som forøvrigt nu, da
disse Linier skrives, er blevet Professor, boldt i
1912 nogle Foredrag paa Købmandsskolen om
Salgsteknik og Salgsreklame, hvortil vore Med
lemmer havde gratis Adgang; der kom et Par
Gange 3 å 4, men ellers ingen. I en Tid, hvor der
kan trænges til hver eneste Oplysning til Fremme
af Faget, er det ikke klogt af Standens Arbej
dere at skyde dette fra sig; tilmed er det for
en Foredragsholder ikke rart at skulde frem
sætte sine Meninger for et Fag, der kun synes
at levne disse saa lidt Interesse. Tilhørerne var
for det meste Skoleelever; men vi, der den
Gang stod midt i Kampen for det daglige Brød,
burde have taget imod denne Undervisning med
Tak.
—
S a n g k o r e t
havde sin Start i 1913, og det
maa siges, at det i de forløbne Aar har været til
megen Glæde for Foreningens Medlemmer ude
omkring og for de gamle Beboere af Stiftelsen;
men det er muligt, at dets Værdi ligesaa meget
skal maales indadtil, hvor det har bidraget til et
stærkt kammeratligt Samvær og Sammenhold,
samtidig med, og hvad vel maa understreges, det
har givet Udøverne et større Fond af Kultur. Der
siges jo om Sangen, at de, der giver sig af med
Sang, kan aldrig blive helt slette. Det var vel om
trent det bedste, der kunde siges. Men ogsaa
Sangkoret har haft sit at kæmpe med, og nu
stævner det endda mod 25 Aars Jubilæet. Dets
Medlemmer faar trøste sig med, at blev der til
Trods for Vanskelighederne skabt noget godt og
smukt, da maa dette ogsaa bære Præg af den
Kamp, det har kostet, og give os andre et Vidnes
byrd om, at Sangen maa eje en Værdi i sig, naar
man sætter sig ud over de Vanskeligheder, der
kan møde, og de naar det Maal, der lige fra Be
gyndelsen har været Tanken. For Sangens Skyld,
for Sammenholdets Skyld og for Medlemmernes
23