33 / 63
Et Sæt Messinglodder.
Der er et Sæt Lodder i Messing, meget ejen
dommeligt stukket ind i hinanden, saaledes at
de kun fylder som et 500 g Lod
Dette mærkelige Redskab er en Propklemmer,
hvor man kan stikke Proppen ind og gøre den
blød, saa den lettere kan anbringes i Flasken.
Propklemmeren er til alle Størrelser. Med dens
Krokodilleform er den mere ejendommelig, end
den er praktisk. Vore Forgængere i Faget brugte
ofte at bide Proppen til, indtil den havde den
Form og Blødhed, der lettede Arbejdet med at
anbringe den i Flasken.
Men vort fornemste og kostbareste Klenodie er
Dirigentklokken, skænket os af Thefirmaet M. &
V. Salomonsen, Farvergade. Den er ikke alene af
ædelt Metal og derved værdifuld, men dens Be
stemmelse gør, at den hæves op i et højere Plan.
I Dirigentens Haand er den Tegnet paa den høje
ste Magt. Klokken kalder til Arbejde, naar Mø
det begynder, Medlemmerne lyder dens Kalden
og samler sig om den, den giver Ordet til dem,
der ønsker at tale, den maner til Forsigtighed i
Ordvalget hos de talende, at de ikke med deres
Udtalelser skal gøre andre unødig Fortræd. Med
andre Ord: Klokken er med ved enhver Lejlig-
Propklemmer.
28
hed, hvor Foreningen samler sine Medlemmer,
og vi vil tro, at Medlemmerne ogsaa i Fremtiden
vil vise den al fornøden Respekt, lige ærefuldt
for Foreningen, Medlemmerne selv og for Diri
gentklokken.
En Messingsparebøsse med Hængelaas, hvor
Bestyrelsens Medlemmer, naar de ikke passede
Mødetiden, maatte bøde et nærmere fastsat Beløb.
Et Maal af Træ, som for adskillige Aar siden
anvendtes ved Salg af Salt. Med lidt Behændig
hed kunde Saltmængden nok blive lidt forskellig
den ene Gang fra den anden, og den Form, der
nu anvendes, efter Vægt, er sikkert det rigtigste.
— Og til Slut maa vi nævne en Fremmedbog
skænket os af »Købmandsforeningen af 1925«,
hvori Foreningens notable Gæster anmodes om at
Saltmaalet.
Sparebøssen.
prente deres Navn til Erindring for de kommende
Slægter.
— I 1919 blev det paa et Bestyrelsesmøde be
stemt, at Kvinden skulde have lige Adgang med
Mænd til at blive Medlemmer af Foreningen.
Man stillede sig yderst tolerant heroverfor og
ikke som Laugsformanden i 1747, der »fuld af
Harme«, som der staar i de overleverede Skrif
ter, udbrød: »Endelig er det kommet saa vidl,
at endog Fruentimmerne søger at trænge sig ind
i de Urtekræmmerlauget forundte Rettigheder.«
Set med vore Øjne er hans Udtalelse lidt streng.
Vi andre har lært at se med noget mere berettiget
Venlighed paa Kvinderne.
— Under Striden mellem de Handlende om
T i l
g i f t
eller
i k k e T i l g i f t
var der Købmænd, der øn
skede at staa saa frit, at ingen andre skulde have
Indflydelse paa dem i den Retning. Det kunde
naturligvis ikke forhindres, og der dannedes saa