30 / 63
Skyld vil vi ønske, at deres Jubilæum nu lil
næste Aar vil kunne fejres under de bedste
Former.
I 1915 var Afholdsfolkene vældigt paa Tæerne.
De indsendte et Forslag om at faa forbudt Salg
af Spiritus hos Urtekræmmerne. Det maa have
været et Udslag af Krigstilstanden, at man kunde
lade sig henrive til et saa ejendommeligt Forslag.
Om de virkelig selv har tænkt at faa det gennem
ført, eller det blot har været for at henlede Op
mærksomheden paa, at de endnu levede og vir
kede, faar man ikke at vide; men vor Bestyrelses
Udtalelse derom foreligger, og den er derimod
ikke til at tage fejl af: »Bestyrelsen vil i Frem
tiden have sin Opmærksomhed henvendt herpaa
og modarbejde det med alle til Raadighed staa-
ende Midler.« Det var et Svar, der ikke vidnede
om Afhold, men derimod om Agressivitet.
— Lærlingeloven, Meterloven (som ogsaa om
fattede Indførelse af nye Lodder) samt tvungen
Bogføring var stærkt paa Tale, og Formanden
henstillede til Medlemmerne at tage de nye Love
i Agt, navnlig Bogføringsloven kneb det med, da
enkelte maatte have fremmede til at gøre dette
Arbejde. Men efterhaanden som Aarene er gaaet,
kan det vel skønnes, at det nu er gennemført, i
hvert Fald i vort Fag. Anskaffelsen af nye Lod
der blev for Resten udskudt et Par Aar, fordi
Regeringen ikke kunde skaffe Metal til Gramlod
derne, og da vi endelig fik dem, kunde det hænde,
at man ved Supplement af det først købte maatte
bruge Jerngramlodder; de var ikke skønne, men
de havde Vægten, og det var det vigtigste.
— Som en Pendant til det Spørgsmaal, der er
fremme lige for Tiden,
F l a s k e p a n t e n ,
kan det
anføres, at nu afdøde
A d . K n u d s e n
anmodede Be
styrelsen om at forsøge at faa indført, at 01, Vin,
Petroleum og lignende blev solgt incl. Flasken i
Prisen.
— Formanden,
C o r d i u s H a n s e n ,
svarede: »Me
get kan De forlange af os; men Opgaver, som De
ogsaa selv mener er umulige, maa De ikke give
os.«
Forslagsstilleren liar tilsyneladende været mere
fremsynet end Formanden; adskilligt af det, han
ønskede, er allerede sket, og vi kan maaske op
leve Resten senere.
—
M e d l e m s b l a d e t ,
som vi har det nu, blev
startet. Der har været Medlemsblad flere Gange
før; men Gang paa Gang har man maattet give
op. I 1893 udkom det kun to Gange om Maane-
den; hvornaar det ændredes til Ugeblad, vides
ikke. Den Form, hvorunder det nu er blevet an
lagt, synes at være den mest holdbare. Det er
ikke ene Lovord, der har lydt om det, tværtimod.
Det kan ogsaa indrømmes, at det kunde have
været noget mere lødigt. Men det blev startet blot
som et Meddelelsesmiddel til Medlemmerne, og
den Mission har det ogsaa udfyldt. Man har i de
senere Aar forsøgt at gøre det mere læseværdigt
og at følge mere med Tiden. Fremtiden vil med
sin Kritik eller Tilslutning vise, om denne sidste
er den rigtige Form eller ikke. Bladet har en
dobbelt Opgave, hvoraf den ene Side er at skaffe
Foreningen, Stiftelsen nogen Indtægt; denne Mis
sion er ogsaa udrettet; men hvis man for disse
Penge gjorde Bladet smukkere, større o. s. v., da
kunde man maaske glæde adskillige, men bedrøve
de faa, der nyder godt af Bladets Tilskud til Stif
telsen, og det er maaske noget vanskeligt at træffe
den Mand, der har Mod til disse Dispositioner;
nogen Medfølelse, noget Hjerte har jo enhver, og
vi kan alle blive gamle. Velhavende, derimod, er
vi ikke helt sikre paa at blive.
— I Efteraaret oprettedes »
D a n s k e K ø b m æ n d s
H a n d e l s A f S .« -,
væsentlig paa Initiativ af Køb
mand Ludv. Poulsen, som senere blev dets Di
rektør eller Formand.
—
K o n t o r e t ,
som vi nu har det, og som Besty-.
reisen og Kontorpersonalet er udelt glade for,
Skjoldet til Anbringelse af Sølvpladerne fra den
aarlige Fugleskydning.
25