192 / 358
K J Ø B E N H A V N
Vi træffer den paa Blikkenslagerværkstedet, hvor Forvandlingen sker fra Figur
10 til Figur 11, men i Virkeligheden i flere Trin. Efter en Skablon »udsvejfes« eller
udklippes Overdelen i den velkendte Form, og paa Amboltens Spærhorn udhamres
Randen paa god, gammel Blikkenslagervis, indtil den har det rette Fald. Kanden
»sikkes«, og Hanken sættes paa — Hanken, der i et særligt Værksted under Maski
ners Behandling har gennemgaaet sin egen Udvikling, fra den var en smal Strim
mel Staalblik.
Nu er Kanden færdig fra Metalarbejdernes Side og skal emailleres. Men sort ser
INTERIØR FRA MASKINHALLEN, FABRIKEN, FREDER IKSBORG VEJ
den ud, med en rødlig Skorpe af Glødeskæl. Alt dette maa bort; den lægges der
for i et Syrebad, og fra dette gaar den i en Gryde med kogende Soda. Thi ethvert
Spor af Syren, der har renset Metallet, maa fjernes, hvis Emaillen skal holde fast.
Naar den saaledes er renset, har den Staalets graa Farve; den underkastes et sidste
Eftersyn, under hvilket mulig modtagne Buler udhamres — saa er den endelig fær
dig for Emailleværkstedet.
Emaillen er en Glasmasse, som i et særligt Lokale sammensmeltes af forskel
lige mineralske Bestanddele, derpaa males i Jerncylindre, udforede med Porcellæn;
Rullesten af Flint er de Redskaber, som under Cylindrenes Omdrejning maler Glas
massen til et støvfint Pulver og samtidig udrører det
T
Vand.
Kandens Overtrækning med Farve er Kvindearbejde. I lange Rækkef'staai Ar