198 / 358
f a i .
LUDVIGSEN & HERMANNS JERNSTØBERI
O
a a
længe Norge var forenet med Danmark, var det en naturlig Arbejdsdeling, at
O det førstnævnte Rige besørgede Jernstøbningen. Indtil 1814 var Norge vor største
Leverandør af Støbegods, men efter Adskillelsen fra vort Broderland blev vi saa at
sige tvungne af den haarde Nødvendighed til at sørge for vor Forsyning selv.
Manglen paa Raamateriale lagde i Begyndelsen store Vanskeligheder i Vejen, og
først efter at vor — som det i hine Tider var saa naturligt — i Englandshad op-
glødede Nationalfølelse var bleven noget afsvalet, dannede der sig en regelmæssig
Import af Raajern fra England, og trindtom i Landet opstod der nu ikke faa Støbe
rier, bl. a. ogsaa her i Staden. Imidlertid havde disse just ikke alle lige Held. En
hel Del umodne Forsøg mislykkedes hastigt, og Tallet paa de Støberier, som fra
hine Tider er blevet staaende op til vore Dage, er kun saare ringe.
Blandt de tilbageblevne Veteraner indtager det Firma, hvis Navn staar over
disse Linier, en fremtrædende Plads. I 1838 grundlagde S. H. L u d v ig sen , der havde
været Smedemester paa Anker Heegaards Fabrik, sit eget Smedeværksted paa en
Del af den Grund, hvor nu Nørrebrogade 39 med Tilbygninger staar, og hvor Lud-
vigsen & Hermanns store Jærnstøberi residerer den Dag i Dag.
Aaret efter indtraadte F r y d i Forretningen, og han og Stifteren fik indrettet en
lille Smelteovn med Haandblæsekraft samt en ny Smelteovn med Hestegang, til en
bedre Blæser blev bygget og taget i Brug i 1841.
Saa ringe var Begyndelsen. En hel Idyl maa det have været tillige, thi Fabri
ken laa saa at sige midt paa Landet, omgiven af Haver og Marker til alle Sider.
Den nuværende Slotsgade var den Gang en almindelig Ager.
I 1845 traadte Fryd ud og H e rm a n n ind i Firmaet, hvorved Jernstøberiet fik
det Navn, som det bærer den Dag i Dag. Personskiftet gav ikke Anledning til større
Udvidelser, men man anskaffede sig dog snart efter en Dampmaskine, og da der
desuden to Aar forinden var blevet anlagt et Modelsnedkeri, kom der nu efterhaan-
den mere Fart og Facon i det hele.
I egentligste Forstand gik nu Støberiets Udvikling frem Haand i Haand med
Byens. Man var begyndt med at støbe Bilæggerovne, Komfurer, Gryder og Plov
gods og var naaet til at fabrikere Gravgelændere efter tysk Mønster, da Byggeriet i
Kjøbenhavn ret begyndte at tage Opsving og derved skabte en helt ny og vældig
voxende Efterspørgsel efter Støbegods. Samtidig kom den runde Kakkelovn i Brug, som i
lange Tider blev en af Firmaets største og vigtigste Artikler. Med enkelte Standsninger
gik Forretningen nu rask fremad, støttet af en Kreds af ansete Haandværkere, som
var i første Række blandt hin Tids Bygherrer. Ludvigsen & Hermann fik Leveran
cer til en Mængde offentlige og private Bygninger, som blev til i Slutningen af
Halvtredserne og Treserne, saasom Landbohøjskolen, Kommunehospitalet, Jern-
banegaarden, Tivoli og Byggeforeningens Huse.
I 1854 var Jernstøber Hermann død. I 1856 blev Slotsgade bygget, hvad der gav
Stødet til, at Støberiet og Smedeværkstedet blev omdannet og den nuværende
Kontorbygning anlagt.