202 / 358
* /
/ ? 7 -
AKTIESELSKABET
SMITH, MYGIND & HCTTEMEIER
D
e n
,
som er vel kendt med Haandværkets Historie her i Kjøbenhavn, vil have lagt
særlig Mærke til den Generation af Haandværkere, som grundlagde deres For
retninger i Midten af Halvtredserne. Næsten indenfor ethvert Fag var der en enkelt,
som tilkæmpede sig en absolut Førerplads, og hvis Navn den Dag i Dag har en god
Klang i Fagfolks Kreds.
Beckman, Schrøder, Oxelberg, Mortensen, Hlittemeier og flere andre blev hver for
sig Stamfader til store og betydelige Værkstedsforretninger i hver sin Branche. Fælles
for dem alle var det, at de var begyndt paa har Bund — en enkelt ejede saaledes
kun en Daler paa sin Bryllupsdag. De var alle gode Venner indbyrdes, deltog ofte
i de samme Arbejder; naar Beckman besørgede Murerarbejdet, var Schrøder Male
ren, Oxelberg Snedkeren, Mortensen Blikkenslageren og Skiferdækkeren, Hlittemeier
Smeden og Maskinfabrikanten.
De var de første Typer paa den kjøbenhavnske Storhaandværker, hvis Indtægter
naaede godt op i de femcifrede Tal. De udfoldede en vis solid Luxus, holdt Land
sted og Køretøj og førte større Hus, end man hidtil havde været vant til i Haand-
værkerstand en.
De tjente deres Penge paa de store Arbejder; alt, hvad der hed Smaatterier, som
de i deres første Arbejdsaar gladelig havde taget til Takke med, gav de sig nødig af
nled senere. Helst skulde det være de store offentlige Arbejder og storindu
strielle Foretagender, som løb op i en ordentlig Sum Rigsdaler.
Den opdukkende Storindustris Mænd hørte med til deres Kreds, og det faldt da
ganske naturligt, at man efter Middagen i al Venskabelighed traf de nødvendige Af
taler om Samarbejdet ved de store Entrepriser.
T h e o d o r H littem e ie r blev en af disse Storhaandværkere. Han havde begyndt
en Smedeforretning i Adelgade i 1858. Han var den Gang 23 Aar gammel — ogsaa
ganske karakteristisk for den Tids Haandværkere: de vilde tidlig staa paa egne Ben.
I 1863 købte han paa en Auktion afdøde Jernstøber L u n d e s Støberi paa Gla-
ciet, med tilliggende Areal, strækkende sig fra daværende Farimagsgade til Peblinge
søen. Hans egen Indsats var kun hans Energi, hans mere velhavende Kammerater
og Forretningsforbindelser forstrakte ham med de fornødne Kontanter i Tillid til
hans utvivlsomme Dygtighed og Evner.