Previous Page  208 / 358 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 358 Next Page
Page Background

_

der til Fabriken en stor Kedelsmedie og en Kleinsmedie, et Støberi, et Snedkerværk­

sted, en Kobbersm edie og Broafdelingen, alt indrettet paa en Arbejdsstyrke af c.

500 Mand.

*

Smith, Mygind & Huttemeier er den eneste Specialforretning herhjemme for

Bryggerier. Huttemeier slog sig jo, som ovenfor meddelt, op paa Maskinleverancerne

til Carlsberg, Pg Smith og Mygind indrangerede, strax efter Grundlæggelsen af deres

Fabrik, den -r^mme Branche under deres Virksomhed. Intet Under da, at de to sam­

mensluttede F irmaer staar uden indenlandsk Konkurrence paa dette Omraade.

I Tidens Løb er en Mængde Bryggerianlæg udførte fra Fabriken, — foruden

Carlsberg er »Tuborg«, »Trekroner«, »Arbejdernes Bryggeri«, »Stephan«, »Glostrup«

og »Esbjerg« Bryggerier, »Svendborg Bryghus« og Bryggeriet »Trøjborg« enkelte af

de mange indenlandske Bryggerier, hvis Maskininventar er installeret af Firmaet,

hvortil

yderligere

kommer adskillige udenlandske Bryggerier.

Nærbeslægtet

med denne Del af

Fabriken s

Virksomhed er

Fabrika tionen

af

D am pm ask iner

og Dampkedler til Fabriksanlæg, der lægger Beslag paa en betydelig

Del af de disponible Kræfter.

Men naar »Smith, Mygind & Hiittemeier«s Navn er saa vel kendt herhjemme

eller rettere er kendt i langt videre Kredse end dem, som har Anledning til at komme

i direke Berøring med Firmaet, saa skyldes det i første Bække de Arbejder, som vi

allefuinmen ser paa vor Vej gennem Hovedstaden og Landet, som vi alle bar en An­

del i, har bidraget til: de store offentlige Broanlæg.

Brobygningskunsten — man har Lov til at kalde dette Ingeniørarbejde en Kunst

— har i den sidste Snes Aar gennemgaaet en saa uhyre Udvikling, at der snart sagt

ikke findes de to Punkter paa Kloden, som Ingeniørkunsten ikke paatager sig at

forbinde med en Bro, naar de da ikke netop er adskilt ved Oceaner.

I et heldigt Øjeblik tog Smith, Mygind & Huttemeier Brobygningen op. Just i

de senere Aar er der udført en Mængde Broarbejder herhjemme, som ellers utvivl­

somt vilde være gaaet til Udlandet. Her skal blot mindes om Masnedsund-Broen,

Strandmølle-Broen, den store Viadukt ved Godsbanegaarden, Kulbroen og de andre

Broer samme Sted, Sporperronen i Frihavnen, den store Bro ved Vaarbyaa og en

stor Del Broer paa Island, baade Pillebroer og Hængebroer, samt endelig det største

af alle moderne Broanlæg herhjemme: Langebro. Brobygningen er teknisk set en

saa uhyre vanskelig og interessant Virksomhed, at den fortjener en detailleret Omtale.

%

#

*

Naar Vognladningerne af Materialier hjemkommer fra Valseværkerne i Udlandet,

sorteres de først i Bunker med hver Slags Materiale for sig, Staalbjælker for sig,

Vinkelstaal, U-Staal, T-Staal og Universalstaal (lange smalle Staalplader) hver for sig.

Stængerne og Pladerne, der ofte er indtil 30 Fod lange, kommer bulede og vind­

skæve hertil. De maa først rettes enten ved Hammerslag eller som Begel paa sær­

lige Bedemaskiner. Derefter saves eller høvles Stykkerne af paa Kanterne til de rette

Former og Størrelser; Skabeloner anbringes over dem, og der afmærkes, hvor alle

Huller til Nitter og Samlinger skal være i dem. Saa samles de foreløbig sammen til

K J Ø B E N H A VN

¿ ¿ 3