204 / 358
K J Ø B E N H A V N
f y
m
Fædrenes Forretninger; men Studenter, som gav sig i Kast med
Haandværket,
var
rene Undtagelser. Senere er det jo blevet saa almindeligt.
N. L. M. Sm ith og J. Chr. M yg ind var Skolekammerater og Venner. Allerede
som Drenge havde de sluttet en of- og defensiv Alliance og optraadte samlede i de
Lilleput-Forviklinger, som under Skolegangen forekommer En saa betydelige, men
som man senere mindes med et Smil.
Deres Interesser gik i fælles Retning: Mathematik, Fysik og Projektionstegning
var de Fag, som tiltalte dem mest.
DEN STORE MASKINSAL
Da de i 1865 var bievneStudenter, gav de sig til at studere Maskinfaget og
tog i 1869 til Skotland for at uddanne sig yderligere. Skotland var for dem, som
kaarede Maskintekniken til deres Fanemærke, hvad Hellas og Italien er for Billed
huggere og Malere. Omkring Edinburgh og Glasgow flokkedes de Unge fra alle
Lande og lærte sig Hemmelighederne ved den Industri, som endnu var en Parvenu,
men en meget lovende Parvenu, hvis intime Bekendtskab det var forudseende at gøre
i Tide, saa vist den dog en Gang skulde spille en fyrstelig Rolle.
Smith og Mygind var mellem de første Danske, der søgte derover, og de Erfa
ringer, som de indhøstede, var saa rige, at de strax bestemte sig til at gøre dem
frugtbringende, da de var komne hjem i 1872.
Ogsaa det havde de lært i Skotland, at den nye Tids Fabriker hører hjemme
et godt Stykke udenfor Byens Centrum, og de mente at tage Byens Udvikling godt