Previous Page  197 / 358 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 197 / 358 Next Page
Page Background

GLUD & M A R S T R A N D S F A B R I K E R

en af Bygningens Etager. Her behandles Blikket, ganske som om det var Papir, for

bagefter at vandre ned til Maskinerne, der hugger Daaserne ud af de i brogede

Mønstre trykte Blikplader.

Blandt de mange smukke og snilde maskinelle Finesser, vi støder paa i denne

Afdeling, lægger vi særlig Mærke til en Maskine, der prøver de til Konserves be­

stemte Daasers Tæthed. Vi ser en vandret stillet Skive dreje sig om en lodret Axe;

en Arbejder tager Daaserne og trykker dem en for en op imod en Gummiflade paa

Skivens Underside — den kan rumme 6 Daaser. De bliver hængende og føres rund t

med Skiven, indtil Omdrejningen er fuldendt; saa slynges hver enkelt Daase ud i

en hosstaaende Kasse — hvis den da er lufttæt. Hvis ikke, falder den af, inden

Omdrejningen er fuldendt. Der er nemlig en Luftpumpe forbundet med det

snilde Apparat; den fortynder Luften i Daaserne, og derved fastholdes de til den

omdrejende Skives Underside. Men har de den mindste Utæthed, siver Luften ind

derigennem, og Daaserne kan ikke blive hængende Omdrejningen rundt. — Det

er et højst vigtigt Arbejde, denne lille Maskine udfører; kunde der ikke stoles ube­

tinget paa dens Paalideliglied, vilde mangen Konservesdaase ved Aabningen vise sig

at indeholde fordærvede Varer, thi en ubetydelig Utæthed i Lodningen kan let ind­

træffe, og der skal jo ikke meget til at give Bacillernes mikroskopiske Hærskarer

Adgang.

Glud & Marstrands Fabriker, der i det tekniske har forstaaet at holde sig fuld­

stændig paa Højde med alle Tidens Fremskridt, har ogsaa søgt paa moderne Vis at

knytte deres Arbejdere til sig ved at gøre dem interesserede i Bedriftens Udbytte.

Den 1. Januar 1892 tilskrev Fabrikerne nemlig enhver 30aarig Mand eller Kvinde,

der havde været 5 Aar i deres Tjeneste, og som selv skriftlig ytrede Ønske derom,

et Beløb svarende til 5 pCt. af deres Arbejdsløn i de 5 Aar. Hertil føjes siden

hver 1. Januar 5 pCt. af det forløbne Aars Arbejdsløn, og med den saaledes sam­

lede Kapital, der bliver indestaaende i Forretningen, bliver vedkommende Arbejder

delagtig i Virksomhedens Udbytte; dette Udbytte udbetales ham eller hende kon­

tant. Den opsamlede Kapital kan af Arbejderen fordres udbetalt, naar han er fyldt

60 Aar; afskediges Arbejderen af ham tilregnelig Aarsag, mister han sit Krav paa

Kapitalen, men denne udbetales til Arbejdernes Understøttelseskasse. Arbejderen kan

dog indanke sin Sag for en Generalforsamling af udbyttenydende Arbejdere, og er­

klærer de ham for forurettet ved Afskedigelsen, skal Kapitalbeløbet udbetales ham.

Dør en Arbejder efter at have fyldt 60 Aar, udbetales Kapitalen til hans Arvinger;

dør han inden sit 60. Aar, afgør Firmaets Indehavere, om Beløbet skal udbetales

til Arvingerne eller til Understøttelseskassen, dog at Arvingerne har Appel til Gene­

ralforsamlingen paa lignende Maade som afskedigede Arbejdere.

Arbejdere, der den 1. Januar 1892 endnu ikke havde været 5 Aar i Fabriker­

nes Tjeneste, bliver saavel som senere tiltrædende paa lignende Maade delagtige i

Udbyttet, saa snart de har naaet 5 Aars Tjenestetid.

Jul. Wulff.