S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

K J Ø B E N H A V N

og samtidig drive Roskilde Brænderi og anlægge nye Raaspritfabriker paa Lolland

og Fyen, saaledes at Overproduktionen fra disse ligeledes éxporteredes igennem Rec-

tifications-Anstalten.

Naar man i hine Aar havde fattet slig en storstilet Plan, hvis Forstaaelse kræ

vede vid Horisont, faldt det saa at sige af sig selv, at man gik med den til T i e t

gen : han var nu en Gang Manden, der kunde værdsætte gode Planer, og som hedst

magtede Udførelsens vanskelige Kunst. Gennem Heyman lod Olesen sig derfor sætte

i Forbindelse med ham, og Tietgen fattede da ogsaa strax virksom Interesse for

Sagen. Alligevel blev den ikke saa lige at gaa til: Roskilde Fabriken egnede sig med

sit forældede Anlæg kun daarligt til Grundlag for et saadant stort nyt Foretagende;

der var først mangen en Brøst, der skulde hødes paa. Saa hændte det imidlertid,

at Fabriken brændte i 1881, og Startens Vanskeligheder blev saaledes lykkelig løst

af Luerne. Hurtig gik Heyman og Olesen i Gang med Planerne lil et nyt, fuldt mo

derne Brænderi, og da disse midtsommers var gjort færdige, stiftedes »De Danske

Spritfabrikker« den 9. August 1881 ved et Møde i C. F. Tietgens Værelse i Privat

bankens Rørslokaler — det selvsamme Værelse, hvor nu Selskabets Direktør har

sit Kontor.

Protokollen lyder saaledes:

»Aar 1881, den 9. August, afholdtes efter Indbydelse af C. F. Tietgen et Møde

i Privatbankens Lokaler paa Børsen i Kjøbenhavn af Fabrikejer G. A. Hagemann,

Grosserer Jac. Holmblad, Professor Will. Scharling og Grosserer Erik Stokkebye for

at konstituere Aktieselskabet »De Danske Spritfabrikker« med det Formaal at drive

Fabrikation og Rectification af inden- og udenlandsk Sprit, foreløbig fra trende Fa

briker, af hvilke den ene alt existerer, nemlig Roskilde Spritfabrik (Møllehusene),

samt ved Anlæg af en større Rectifica-

tions-Anstalt her i eller ved Kjøbenhavn.«

»Efter at Forslag til Selskabets Love

var fremlagt og disse vedtagne, konstitue

rede Selskabet sig med ovenanførte Til

stedeværende som Medlemmer af Selska

bets Bestyrelse, idet

Etatsraad Tietgen dog

udtrykkelig bemærkede,

at ban forbeholdt sig

efter 3 Maaneders For

løb, naar Selskabet var

sat i Gang, at

udtræde af Be

styrelsen.«

RECTIFICATIONSFABRIKEN I KJØBENHAVN