254 / 358
K J Ø B E N H A V N
Disse 6 Fabriker
blev nu delte i to
Grupper, hvoraf den
ene, omfattende Fa
brikerne i Aalborg,
Randers og Aarhus,
særlig
underlagdes
Direktør Henius med
Sæde i Aalborg, den
anden,
omfattende
Hovedkontoret med
Rectifications-Fabri
ken samt Fabrikerne
i Roskilde og Frede
ricia, underlagdes Di
rektør Olesen. Hver
Fabrik vedblev at
føre sin lokale For
retning, men de ind
arbejdedes alle under
samme Principer, og
i Stedet for at de før
havde været skarpe
Konkurrenter, brag
tes de nu til at støtte
hinandens Speciali
teter: saaledes blev til Ex. de øvrige Fabrikers Akvaviter inddragne til Fordel for
Aalborgs som den mest bekendte. Det behøver næppe at tilføjes, at dette bidrog i
høj Grad til at styrke denne Vares Position — den er jo nu kendt Verden over
eller dog overalt, hvor Skandinaver mødes.
Det var selvfølgelig et kærkomment Spil af Skæbnen, at de jydske Fabriker
saaledes uden Foranledning fra Selskabets Side øjeblikkelig overgav sig uden Kamp.
De Danske Spritfabrikker blev derved uden Sværdslag Herre over de største Bræn-
derier i hele Landet og kunde atter derved lige fra første Færd hævde sig i Kon
kurrencen med saa stor Autoritet, at al Lyst til Stormløb mod deres Magt paa For-
haand var som blæst bort.
Men det var ikke alene en kærkommen Magtforøgelse, som herved foregik — i
Virkeligheden blev det langt, langt mere: i Virkeligheden fik det nye Foretagende
derved sit egentlige Grundlag at staa paa. Thi dets oprindelig planlagte Fundament
brast i Sønder, før Rygningen derpaa kunde opføres.
Under de foreløbige Konferencer, som var gaaet forud for Selskabets Dannelse,
havde gamle Etatsraad L. P. Holmblad, der havde været til Stede som Tietgens
intime Ven, en Dag spurgt Olesen, hvorfor han overhovedet vilde have indenlandsk
Produktion med: den storstilede Forædling af fremmed Raasprit til Brug for de
sydevropæiske Vinlande, som var Maal og Plan, vilde jo dog være Opgave nok.
Olesen svarede da, at det dog vist alligevel turde være det fornuftigste at have et
FABRIKEN
I
AARHUS