S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

*>ISL

D E D A N S K E S P R I T F A B R I K K E R

Spritafsætning til Spanien, som faa Aar efter (1885) naaede op til 205 Millioner Pot

ter 8° eller ca. 6 Gange hele Danmarks Produktion. Vi maatte ovenikøbet døje

den Tort, at man i Sverige, der saa snildt og hastigt havde faaet sin Traktat i Or

den, optog vor Idé og begyndte en stor Reetifications-Anstalt i Carlshamn, der i

tiere Aar gjorde en vældig Spritomsætning med Spanien. At den store »Brænderi

konge«, L. O. Smith, der var Hovedmanden i dette Foretagende, ruinerede det helt,

er en Sag for sig, da Grunden hertil udelukkende maa søges i de umaadelige Drifts-

og Administrationsudgifter, hvormed han uden tilstrækkelig Grund bebyrdede For

retningen.

For at gøre det muligt at indføre fremmed Sprit til Rensning og genudføre den,

var man fra De Danske Spritfabrikker strax efter Stiftelsen indgaaet med et Andra

gende til Regeringen om tilsvarende Forandring i Toldlovgivningen, og denne Sag

var allerede bleven ordnet efter Ønske ved Lov af 31. Marts 1882. Den derved op-

naaede Fordel blev imidlertid nu illusorisk, og paa den i Aaret 1883 af Tietgen med

Henblik paa Danmarks forventede Udførsel af renset Sprit til Spanien oprettede

Middelhavs-Linie maatte Det forenede Dampskibs-Selskab i de følgende Aar sejle

med fremmed Sprit til de spanske Havne.

Først 1893 opnaaede vi endelig at faa Traktat med Spanien, men i Mellemtiden

havde Bladet vendt sig fuldstændig. Netop Aaret i Forvejen havde Frankrig, da

Phylloxera-Plagen nu var vel overstaaet, benyttet sin d. A. genvundne Frihed paa

Toldlovgivningens Omraade til at lukke den spanske Yin ude og tvang derved Spa

nien til at forgære sin unge Yin til Sprit. Dermed gjaldt det altsaa for Spanien at

ophjælpe sin egen Spritindustri og ved høj Indførselstold lamslaa den tidligere Sprit

import, hvilket da ogsaa lykkedes saa godt, at Importen fra 205 Millioner Potter 8°

i 1885 gik ned til 20 Millioner i 1892 og næsten helt ophørte i 1893.

For Tyskland og Rusland blev disse Begivenheder højst skadebringende: ved

Hjælp af stigende Exportpræmier havde man i begge Lande efterhaanden faaet hid

set Spritfabrikationen frem til en uhyre Udførsel, saa at den altsaa nu var vænnet

til en regelmæssig Overproduktion, som fik Afløb til Udlandet. Nu begyndte en na

tional Isolerings-Periode, hvori hvert Land var henvist til at sørge for sig selv: i

Rusland gennemførte man resolut et Forhandlings-Monopol, i Tyskland famlede

man sig frem en Række af Aar, indtil endelig i Begyndelsen af indeværende Aar-

hundrede den kemiske Industris vældigt voxende Forbrug af denatureret Sprit og en

gennem Dannelsen af en uhyre Brænderi-Ring tilvejebragt Regulering af Produktio

nen har faaet Bugt med 90ernes Sprit-Misere.

Var saaledes Traktaten med Spanien, da vi endelig opnaaede den, værdiløs i

den her omhandlede Henseende, saa var det jo saa meget mere heldigt, at De Dan

ske Spritfabrikker allerede fra første Færd havde faaet fast Fodfæste i det inden

landske Marked. Paa denne Basis har Foretagendet da ogsaa i de forløbne 25 Aar

gennemgaaet en sund og rolig Udvikling.

I 1883 købtes Harald Jensens Brænderi i Aalborg, der nedlagdes. Den gamle

Gaard har givet Plads for Gadeanlæg og moderne Bebyggelse.

I 1885 stiftedes et Partialobligationslaan paa 1 Million Kr. og til 5 % Rente.

Resten af dette Laan indfriedes i 1894, da der udstedtes et nyt Laan til 472 %

Rente, og heraf er for Tiden endnu i Cirkulation 310,000 Kr. Allerede 2 Aar efter

var Pengemarkedet saa meget gunstigere, at dette Laan sandsynligvis kunde have