256 / 358
K J Ø B E N H A V N
I r / *
for Vin og Sydfrugter. Forhandlingerne herom blev imidlertid ikke ført til Ende af
det nævnte Ting i Samlingen 1881—82, og overfor Spanien blev der fra dansk Side
intet foretaget, før der langt hen paa Sommeren 1882 ytrede sig den største Uro i
Forretningsverdenen over Tingenes Tilstand. Den 6. Juli vedtog nemlig de spanske
Cortes en ny Toldlov med stærkt forhøjede Satser, hvoraf flere allerede skulde
træde i Kraft fra 1. August, — og i Oktober udløb jo Traktaten! For at nyde godt
af en samtidig vedtagen Conventional-Tarif var der udtrykkelig af Cortes stillet det
Vilkaar, at der i en ny Traktat skulde ydes Spanien positivt Vederlag i nye sær
skilte Nedsættelser i Tolden paa Spaniens Hovedprodukter. Paa Grundlag heraf for
muleredes endelig i September Spaniens temmelig vidtgaaende Fordringer til os,
medens samtidig vor Regerings Forslag om midlertidig Forlængelse af den løbende
Traktat først blev afslaaet, men derpaa tilbudt for tre Maaneder mod, at man fra
dansk Side i
Principet
antog det spanske Forhandlings-Grundlag, altsaa en egentlig
Tarif-Traktat,
der indeholdt bestemte Toldsatser foruden Mestbegunstigelses-Clau-
sulen, — hvilket jo var ensbetydende med et afgjort Brud med de danske Tradi
tioner paa dette Omraade! Den sidstnævnte spanske Note krydsedes da ogsaa medio
Oktober af et Tilbud fra den danske Regering om en simpel Mestbegunstigelses-
Traktat. Dette Standpunkt var efter Cortes’ Vedtagelse en Naivitet af den danske
Regering, og davor daværende Gesandt i Paris, Grev Moltke, som fra gammel Tid
var nøje kendt
med spanske Forhold, paa en Orlovsrejse her til Landet havde
klarstillet dette, begyndte man omsider herhjemme saa smaat at vænne sig til Tan
ken om, at en Tarif-Traktat dog vistnok vilde blive uundgaaelig.
I Sverige-Norge var man derimod mere beslutsom og hastigere i Vendingen.
Ved Nytaarsskiftet 1883 fik den danske Regering Færten af, at en Traktat-Afslut
ning med Spanien var nær forestaaende, og endelig kastede den da omsider trykket
heraf alle sine Betænkeligheder over Bord og accepterede den 22. Januar det
spanske Forhandlings-Grundlag i
Principet.
Men desto værre føjede man nok saa
ubehændig det Forbehold til, at saa skulde til Gengæld den gamle spanske Traktat
midlertidig træde paany i Virksomhed, og dermed forsinkedes vi atter yderligere
til henimod Midten af Februar Maaned, da vi tik officielt at vide, hvad man burde
have vidst paa Forhaand: at den spanske Regering savnede Lovhjemmel hertil.
Saa først tog den danske Regering fat paa Opstillingen af Kontrapropositionerne
overfor de fra Spanien for hele 5 Maaneder siden fremsatte Enkeltforslag, og her
med blev man endelig færdig den 12. Marts 1883 eller kun lige akkurat 3 Dage,
før den svensk-norske Handelstraktat forelaa underskreven fix og færdig! Derefter fik
Tyskland sin Traktat i Stand den 12. Juli s. A. (188,3), hvorimod Forhandlingerne
med Danmark endnu sneglede sig hen til 29. Marts 1884, altsaa et helt Aar efter
Sverige-Norge. Og saa stod Godkendelsen i den danske Rigsdag ovenikøbet tilbage!
Den opnaaedes som bekendt ikke, fordi Folketingets daværende Flertal, endda det
den 9. Marts 1883 havde udtalt sig for Principforandringen i vort Traktatvæsen, nu
Aaret efter som Vilkaar og Vederlag krævede en fuldstændig Toldreform gennem
ført, ovenikøbet med en stor ukompenseret Indtægtsnedgang paa 3 ‘/2 Mill. Kroner,
hvad Regeringen og Landstinget forud havde modsat sig paa ethvert Stadium af
de Toldlovsforhandlinger, der havde varet lige siden Efteraaret 1881.
Paa dette Felt blev Følgen ikke alene Tilintetgørelsen af de store Forhaabnin-
ger, som Stifterne af De Danske Spritfabrikker havde næret til dansk Deltagelse i en