259 / 358
DE D A N S K E S P R I T F A B R I K K E R
dags Forhold havde indtaget en fremragende Plads blandt Hovedstadens Brænderier;
særlig var dens »Kummen-Akvavit« vel anset. Siden Købet er Driften fortsat i den
gamle Gænge med successiv Forandring i tidssvarende Retning, og Afsætningen er
nu mere end fordob-
let. I Aar er her indrettet en moderne Aftapnings
anstalt for at bringe
det i Hovedstaden i
I de 25 Aar, Sel-
stadig mere
koncentre-
den og paa Landet, er
er bleven meget min-
trods Exemplet fra
"tpéS
C
saa vel Brøndums som Aalborg Akvavit i Marke-
ensartet Udstyring.
skabet ha r bestaaet, har Brænderidriften i Landet
ret
sig: de smaa Brænderier, navnlig i Hovedsta-
nedlagte, især fordi Kreaturfedning og Mælkesalg
dre indbringende end tidligere, og Staten har ikke,
Tyskland og Rusland, haft Øje for den Betydning,
som en udvidet Kartoffeldyrkning, støttet af Bræn
derier oa' Stivelsefabriker, vilde have for Land
bruget i de daarlige
Egne. Lovgivnings
magten har næsten
stadig i alle disse Aar
forhandlet
0111
Æ n
dringer i Brænderiaf-
giftsloven, men uden
at der dog er naaet
anden
Forandring
end Overgang til Ud
byttebeskatning i 1887
med en lille Forhøj
else af Afgiften. Det
er ikke en Gang end
nu lykkedes at opnaa
Afgiftsfrihed for de
natureret Sprit til tek
nisk Brug, uagtet man
uafbrud t i de 25 Aar
FABRIKEN I SNAREGADE, KJØBENHAVN
h f u . f r e m d r a g e t d e n n e
Sags Betydning, og uagtet vi, som ovenfor nævnt, har set, hvorledes Tyskland
netop herved forstod i rette Øjeblik at skabe et Forbrug af teknisk Sprit i Ind lan
det, som absorberede al den Sprit, der blev nødlidende ved det spanske Markeds
Ophør. Sagen har ingen principielle Modstandere, og det drejer sig kun om en
Statsindtægt paa x/4 Million Kr., som dog let kunde indvindes paa anden Vis.
De stadige Forhandlinger om Brænderiafgiften og Dannelsen af flere konkurre
rende Selskaber, til Dels ved Sammenslutning af gamle Virksomheder, har jævnlig
forvoldt Uro i Driften af De Danske Spritfabrikker, men det er dog lykkedes hvert
Aar at betale Aktionærerne i Udbytte: 15/9—3%2 81 og Aaret 82 71/, %, 1883 6 °/0,
1884 5 °/0, 1885 5 °/0, 1886 6 %, 1887 6 %, 1888 7 °/0, 1889 7 %, 1890 7 %, 1891
772 o/0, 1892 7 V2 o/o, 1893 7V2 °/0, 1894 7 l/2 %, 1895 71/, %, 1896 7»/2 %, 1897 7 °/o,
1898 7Vg %, 1899 772 %, l " 9 7 72
° / o ,
1901 7>/2 °/0, 1902 8 %, 1903 8 %, 1904 10
°/0, 1905 10
0
/
0
.