261 / 358
t t i
SU
DE D A N S K E S P R I T F A B R I K K E R
Dette voldte vel i Begyndelsen nogen Kritik, men har dog i det lange Løb vundet
almindeligt Bifald. Aktiernes Kurs er herved i Aarenes Løb bleven ret konstant, og
i det hele har denne Fremgangsmaade sikkert været i alle Parters Interesse.
Der er i Aarenes Løb udført ret betydelige Forbedringer af Anlægene, som er
afholdt af Driften, uden at den bogførte Værdi derved er forhøjet, og Reservefonden
er desuden nu Kr. 1,411,806.62 samt i extra Reserve 98,000 Kr.
Selskabet har skabt en egen Understøttelses- og Pensionsfond for Funktionærer.
Paa Generalforsamlingen i Marts 1886 vedtog man for første Gang at henlægge 10,000 Kr.
af Overskudet til en saadan Fond, og siden da er der hvert Aar bleven henlagt yderligere
10,000 Kr. og beregnet 5 % Rente af Fondens Beløb. Paa den nfe Maade var den ved
Udgangen af 1897 voxet op til et Beløb af 160,000 Kroner; ved Beregning godtgjordes
det, at den nu vilde kunne magte sin Bestemmelse og mod én lille Præmie som
Selvhjælp fra Funktionærerne sikre disse en klækkelig Pension. Der blev da udar
bejdet Regler, som først Bestyrelsen og senere Generalforsamlingen sanktionerede,
derefter traadte Understøttelses- og Pensionsfonden i Kraft i 1898, saaledes at Funk
tionærerne betaler 1 å 2 % af deres aarlige Gage efter dennes Størrelse og derved
erhverver sig Ret til en Pension, som efter 30 Aars Tjeneste kan stige til % af Gagen,
og en halv saa stor Enkepension. Fonden ejer
1111
Kr. 283,410.68, og Selskabets aar
lige Tilskud er nu forholdsvis ubetydeligt. Til Fordel for ældre, svagelige Arbejdere
er der ligeledes oprettet en Understøttelsesfond, som nu ejer Kr. 38,201.51.
Selskabets første Bestyrelse er nævnt foran (Geheimekonferensraad Tietgen,
Etatsraad Ankerstjerne, Direktør G. A. Hagemann, Grosserer Jacob Holmblad, Etats-
raad Willi. Petersen, Professor Will. Scharling og Grosserer E. Stokkebye). I 1885
fratraadte Grosserer Stokkebye efter eget Ønske og afløstes af Grosserer Vilh. Peter
sen; samme Aar døde Etatsraad Petersen, i hvis Sted valgtes Etatsraad Wm. Th. Mal
ling. I 1897 døde Grosserer Vilh. Petersen efter kun 2 Aars Sæde i Bestyrelsen;
samtidig saa Selskabets Stifter, Geheimekonferensraad Tietgen, sig paa Grund af Syg
dom nødt til at trække sig tilbage, og Generalforsamlingen udtalte sin store Paa-
skønnelse af, hvad han i de forløbne 15 Aar havde været for Selskabet, som han
var vedbleven at virke for trods det Forbehold, han ved Stiftelsen havde taget
0111
at ville trække sig tilbage, naar det var sat godt i Gang. I Tietgens Sted valgtes til
Formand Prof. Will. Scharling, der siden uafbrudt har været Formand for Besty
relsen. Som nye Bestyrelses-Medlemmer valgtes Grosserer D. Ohlsen og Etatsraad
Jean Hansen. I 1904 døde Grosserer Jacob Holmblad efter 23 Aars Sæde i Bestyrel
sen ligefra Selskabets Stiftelse. Dennes Plads blev tildelt Købmand N. M. Plum af
Assens, som afgik ved Døden samme Aar og afløstes af Konsul Hans F. Carøe i
Stege.