25 / 120
EN DANSK PLAKATSØJLE
MODEL FRA 1876.
Fra Forfatteren
C A R L S T E E N S T R U P
har vi modtaget følgende Henvendelse:
V
EDLAGTE Fotografi er
en Afbildning af denPla-
katsøjle, jeg havde paa Ud
stillingen i Kjøbenhavn 1888.
Senere stod den i flere Aar
hos Magistraten. (Allerede
fra 1876 har jeg til Magistra
ten indsendt Andragender f-
Tegninger af Plakatsøjler;
stedse uden Resultat).
Naar jeg tillader mig at
sende vedlagte Afbildning til
Kjøbenhavns Forskønnel
sesforening. er det. fordi der
vistnok kan være én Mening
om. at Kapitælen paa denne
Søjle er langt enklere og
skønnere end »Taget« paa
de autoriserede Søjler.
DeautoriseredePlakatsoj-
ler vil sikkert — trods deres
overdrevne Størrelse— dæk
ket med P laka ter, forsy
net med en e n k le r e og
sk ø n n e r e Kapitæl og
hen
synsfuldt anbragt
— blive
et uomtvisteligt Fremskridt
fra vort Plakatvæsens hid
til saa sjofle Ordning her
hjemme.
Carl Stecnstrup.
©
FORSLAG TIL LOVGIVNING
FOR HUNDEHOLD I
KJØBENHAVN
A f H a v e a r c h ite k t E. E
r s t a d
- J
o r o
EN SEN .
I
Dagbladet »Politiken« indledede Direktor
P
e t e r
N
a n s e n
den
5.
Marts et Felttog mod
Hundesvineriet i Kjøbenhavn, og efter et Utal
af indsendte Artikler for og imod afsluttede
Indlederen i Nummeret for 26. Marts Kam
pagnen med at konstatere en næsten enstem
mig Tilslutning til Ønsket om. paa en eller
anden Maade at faa Ulemperne ved Byens
store Hundehold begrænset til det mindst mu
lige.
For saa vidt er alting godt. men de Læsere,
der i Forvejen betragtede dette Maal som øn
skeligt. har sikkert imellem de mange Indlæg
og sidst i Direktor
N
a n s e n
s
afsluttende Be
mærkninger savnet en bestemt Anvisning til.
hvordan Ondet i Praksis kan bekæmpes.
Da Spørgsmaalet virkelig er af overordent
lig stor Betydning for Hovedstadens Renlig
hed og Skønhed, maa det maaske være mig
tilladt at formulere et bestemt Forslag i
F
o r
s k ø n n e l s e n
.
Dette gaar da ud paa følgende:
Hundeskatten deles i fire Klasser med for
skellig Takst og tilsvarende forskelligt udse
ende Tegn, der altid maa bæres synligt paa
et Halsbaand.
Den laveste Takst, 10 Kr., gælder smaa
Hunde, den næstlaveste Takst, 20 Kr., de større
Hunde; og Hunde, for hvem der betales efter
disse to laveste Takster, maa aldrig gaa løse,
men skal overalt føres i Snor af passende
Længde, saaledes at Ejeren under Bødestraf
kan gøres ansvarlig for al Urenlighed uden
for Gadens Rendesten.
Efter de to højeste Skattetakster bliver at
betale for Hunde, som har Lov til at gaa løse,
og ved at sætte disse Takster til f. Eks. 100 Kr.
og 200 Kr. efter Hundenes Størrelse vilde An
tallet kunne begrænses meget betydeligt.
De Hanhunde, der nu findes paa Politiets
Lister, skulde have Lov at leve deres Tid ud,
men kun som Hunde i Snor, medens det frem
tidig overhovedet ikke blev tilladt at tillægge
Hanhunde i Byen. Derved vilde opnaas, at
hele Byens Hundebestand i Løbet af en halv
Snes Aar blev udelukkende af Hunkøn. Det
løftede Bagben vilde derved forsvinde fra vore
Gader og Anlæg, og alle forargelige Scener
vilde samtidig undgaas.
I Løbet af faa Aar kunde derefter Indheg
ninger om Parker og Anlæg tages ned, Naale-
træsplantninger kunde forskønne vore Haver
i Vintertiden, Hundestank og paadrysset Svovl
blomme paa uappetitlige Skjolder op ad Hu
sene vilde forsvinde, Børn vilde kunne gaa i
Fred for jagende Hundeflokke, Ulykkesforsik
ringsselskaberne kunde nedsætte Præmien for
Motorkorsel, og Kommunen vilde rimeligvis
indkassere omtrent den samme Hundeskat som
tidligere.
Med Hensyn til Afskaffelse af Hanhundene
maatte der helst opnaas Enighed mellem Kjø
benhavn. Frederiksberg og Gjentofte Kommu
ner, men dette kunde formentlig heller ikke
volde uovervindelige Vanskeligheder.
Hvis dette Forslag blev ført igennem og
samtidig det Forslag til en Reklameskat, der
blev fremsat i
F
o r s k ø n n e l s e n
1912, Side 13,
vilde det betegne to store Fremskridt for Ren
lighed og Skønhed. Fremskridt der kunde gø
res uden at træde Nogens Ret og Interesser for
nær.