Marmorbroen.
KJØBENHAVNS ARCHITEKTUR
GENNEM
EN OVERSIGT AF
M
ANGE er nu de Mennesker i Kjøbenhavn,
der læ gg e r Mærke til deres Bys Byg
ninger, gamle og nye. De glæder eller ærgrer
sig rent umiddelbart over dem uden historiske
eller theoretiske Bagtanker.
Og det er saare godt. Det er jo ikke Menin
gen, at man forat nyde Bygningskunst b eh ø
ver at have læst tykke Bøgerom den. Men
historisk og æstetisk Viden om Kunstværker
underbygger selvsagt altid Forstaaelsen af
dem. For Kjøbenhavns Bygningskunst fra Ab
salons Dage til Nutiden foreligger der endnu
ikke nogen samlet Behandling. En Oversigt
som denne kan derfor være paa sin Plads ved
at trække de historiske og stilistiske Hoved
linier op.
En Bys Arkitektur er altid et nøje Udtryk
for dens Kulturliv, afspejler dens offentlige og
borgerlige Færden og slutter sig tæt om Be
folkningens Liv.
Hver Tidsalder har formet den Arkitektur,
der passede til dens Behov. Samtidig har den
F
o r s k ø n n e l s e n
.
VI Aarg. 1916 Nr. 2.
TIDERNE
VILH. LORENZEN.
givet Bygningerne det kunstneriske Stempel,
der stod for den som det naturlige og rigtige.
Er Byen af Betydning, har den cfterhaandcn
samlet mange af Landets bærende Institutio
ner, og er den endelig bleven Hovedstad, da
bliver dens Arkitektur mere alsidig og velta
lende og bestemmes ikke alene af Byens al
mindelige Behov og Ævne, men af hele Lan
dets; den faar lettere det monumentale Præg
over sig.
Derfor har Bygningskunsten i Kjøbenhavn
en ganske særlig Værdi for os
Danske.cnBe
tydning, der rækker langt ud over selv de ind
lemmede Distrikter.
De mange Omskiftelser. Kjøbenhavn i Aar-
hundredernes Løb har gennemgaaet, og i de
sidste Slægtled dens rivende Vækst, har ikke
været Bevaringen af Byens ældre Arkitektur
gunstig. Dog er *det gamle Kjøbenhavn« inden
for Boulevarderne endnu en af Verdens smuk
keste og ejendommeligste Arkitekturbycr. Men
det er først og fremmest en Barokkens, Rococ-
21