33 / 120
Tegning af Kr. K ongelad.
Grev Frijs’ Palæ ved Frederiksholms Kanal.
forst en renere italiensk Smag ind i Landet og
med den folger igen den mere moderne Byg
ningskultur. der allerede var udviklet af de
store italienske Renaissancearkitekter (først
og fremmest af
P
a l l a d i o
).
Denne nye Retning
kom dog nærmest til os over Holland og Nord
tyskland og i stærkt tillempet Form. Barok
kens forste Periode i Danmark kaldes ofte for
»den hollandske Klassicisme«.
Skønnest og klarest udfolder den nye Arki
tekturretning sig
i G
y l d e n l ø v e s
Palæ, nu
Charlottenborg. opforst 1672—83 af
E
v e r t
J
a n s
-
s e n
.
Det er i tre høje Fløje med en lavere
Forbindelsesfloj ud mod Haven. Fagaden
flankeres af to fremspringende Pavilloner —
det Hele er nærmest i Smag med Samtidens
hollandske Landslottc. Palæet holder sig i Kom
streget i Port, A l
tan og Pragtvin
due. I videre For
stand er hele Mid
terpartiet behand
let som en Helhed;
det springer lidt
frem (som Risalit)
og prydes med Pi
lastre.Nyt er, at tid
ligere Tiders hojt-
opmurede Gavle er opgivne, Tagene afval-
mede og at de taarnagtige Pavilloner mang
ler Spir.DenneBygning
er i absolut Lige
vægt; dens Façade virker ved uforstyrret Ro
og det Hele har faste og sikre Omrids. Form
sproget (i Portaler, Pilastre) er mere klassisk
korrekt end Renaissancens havde været det.
Ganske samme Arkitekturopfattelse og
Formsprog gaar igen i andre af Tidens for
nemme Boliger, i Adelens Palæer, som
T
h o t t s
Palæ bygget ca. 1685 for
N
i e l s
J
u e l
;
dets
Façade beherskes helt af Pilastermotivet. Dette
Palæ er igen i Ydre ret nøje beslægtet med
Operahuset, nu Rigsdagsbygningen (oprinde
lig lavere) ca. 1700 af V. F. v.
P
l a t e n
,
og no
get fjærnere med Reformert Kirke fra 1688- 89.
Denne Kirke efter nederlandsk-tyske For
billeder er den første
T tg n in g »IJ .T . H in it n .
Si Petris Kirkes Urtegaard.
(Trap: K jobenhavn).
Langside. 1703—04
opførtes Citadelskir
ken efter samme
Princip, der er et af
den protestantiske
Kirkes Indskud i
Kirkebygningskun
sten. Forøvrigt var
det kun naturligt, at
det i denne Periode,
hvor Centralanlæ-
get stod som Kirke
bygningskunstens
egentlige Ideal, lyk-
position strængt til
Akserne.
Særlig
Midteraksen
er
stærkt betonet gen
nem hele Anlæget.
Mod Kongens Ny
torv er Fagadens
Midte
ligeledes
saare stærkt under-
Kirke i Kjøbenhavn
med Ordning efter
Tværaksen og følge
lig med Indgang
midt for den ene
26