38 / 120
- 60) er ganske ens, med kraftigt led
delte Fagader, kronede af Balustrader
med Vaser og Statuer og placerede
mellem lave Sidefløje (oprindelig kun
i eet Stokværk). Her var naaet den
virkelig store Pladskunst. — I For
længelse af den ene Tværakse afslut
tedes Udsigten af den af
E
i g t v e d
paa
begyndte Frederikskirke, et Central
anlæg efter Barokkens bedste Mon
stre. Paa samme Maade lægger
E
i g t
v e d
Christianskirken (1755 56), der
i Plan og indre Anordning er noje
beslægtet med den ældre Reformert
Kirke, for Enden af Strandgade paa
Christianshavn.
Forkærligheden for Orden og lige
vægtig Fordeling af
et Bygningsanlægs
Masser gaar igen i
E
i g t v e d s
Frederiks
Hospital med de
aabne Anlæg ud
mod begge Gader
(Bred- og Amaliega-
de). Samme aabne
Anlæg anvender han
ogsaa i Prinsens Pa
læ ogKoncertpalæet.
Motivet stammer fra
fransk Slotsarkitek
tur.
For det store Palæ
indbygget iGadelini-
en har Kjobenhavn
ogsaaen andenType
i det
B
e r n s t o r f f
-
s k e
og det
D
e h n
-
s k e
Palæ i Bredgade
( E
i g t v e d
? ).
Beteg
nende for Tidens fornemme Patricierhus er
den tidligere Fødselsstiftelse i Amaliegade, op
ført c. 1750 af L.
T
h u r a h
som hans egen Privat
bolig. Flere beslægtede Huse af samme Grund
type findes i dette Kvarter. Hertil hører ogsaa
Nybrogade 12. Var Fagaden lang nok, kunde den
faa to sideordnede Fremspring som i den sam
tidige
S
t a n l e y s
Gaard paa Christianshavn og
den noget yngre
H
o l m b l a d s k e
Gaard, Sølv
gade 38. Større Bygninger som det
L
i n d e n c r o
-
n e s k e
Palæ, Hjørnet af Bredgade og St. Annæ
Plads, havde Plads til baade Midter- og Hjørne
fremspring.
Imidlertid arbejdede en ny Smagsretning
sig frem henimod Aarhundredskiftet. Med
Rococcoens Eneherredømme er det forbi. End
nu holdt man fast ved dens almindelige Reg-
Heerings Hus i Overgade n. V.
Domhuset,
Slutterigaden med de to Murbuer.