41 / 120
Soldenfeldts Stiftelse paa Sortedamsdosseringen. (H. Storck).
af en mægtig Søjleforbygning. I Facaden mod
den som en Slags Gaard behandlede Slutteri-
gade er der samme velberegnede Kontrast
virkning mellem neutrale Flader og energiske,
næsten paatrængende Enkelthcder(Portalerne).
Soldins Stiftelse i Skindergade er mere afdæm
pet. Som Genopbygger af det 1795 afbrændte
Christiansborg (1803—28) var
H
ansen
bunden
til de gamle Mure, men forovrigt var ogsaa
Slottet stærkt præget af hans Personlighed og
i Slotskirken kan man endnu glæde sig over
en smuk Rumvirkning. Ogsaa ved Genopførel
sen af den i 1807 nedskudte Frue Kirke (1811 —
29) var han bunden af den ældre Bygning,
men ogsaa her former han dog et smukt mo
numentalt Rum. I det Ydre er Vestfagaden med
Taarnet et ved Tyngde og Kraft saare monu
mentalt virkende Parti trods den paaklistrede
Tempclforhal.
Ellers byggedes der i det 19de Aarhundredes
Begyndelse kun lidt og enkelt og jævnt (Graa-
brodretorv). Hverken i offentlige Bygninger
(M
allings
Universitet 1831—36) eller i Privat
bygninger
(G
améls
Gaard i Bredgade af
K
och
)
mærkes mere den kraftige
MEYN-HANSEN'ske
Retning. Alt er i den mere tørre og spinkle
Klassicisme, der under Navnet af Empiren
præger ogsaa Kjøbenhavns Bygningskunst til
op mod Aarhundredskiftet. Empirens sidste og
udmærkede Udløbere er flere af M .G.
B
indes
-
bolls
Arbejder, særlig
T
horvaldsens
Mu
seum (1838—43), et i Verdensarkitekturen ene-
staaende Værk, navnlig ved den nøje harmo
niske Samvirkning mellem Arkitektur og rig
malerisk Dekoration. Men det danner ikke
direkte nogen Overgang til det Kommende.
B
i n d e s b ø l l s
Samtidige
H .
C.
H
a n s e n
har i
Kommunehospitalet (1859 63) skabt et inter
essant stort Arkitekturanlæg. I Midten af Aar-
hundredet ebbede Empirens Livskraft lang
somt ud. Man havde nu i snart to Aarhun-
dreder — kun med Variationer i Formsproget
arbejdet ud fra det samme fundamentale
Arkitekturprincip, som først for Alvor var slaaet
igennem herhjemme med Barokken. Kravet
om Orden og Symmetri var efterhaanden ble
ven til Formalisme og Terpen i de samme, ikke
altfor mange Typer og Motiver i Plan, Opbyg
ning og Fagader. Denne Arkitekturs Udtryks-
maader og Motiver var for faa og slog ikke til
overfor det moderne Kulturlivs mange nye og
stadigt vekslende Krav og Opgaver.
Nye Baner blev først brudt af J. D.
H
e r
h o l d t
.
1 Universitetsbibliotheket (1857—61)
vender han tilbage til en udpræget og afklaret
historisk Stilperiode, her middelalderlig nord
italiensk Murstensarkitektur. Han indfører
dermed atter Murstenen i dansk Bygnings
kunst. Samtidig gor F.
M E L D A H L i
Blindeinsti-
tutet (1857—58) det samme. De to har Æren af
at have skabt det praktiske og kunstneriske
Grundlag for vor moderne Murstensarkitektur.
34