40 / 120
Blindeinstitutct.
fik Retningen en begavet dansk Foregangs
mand. Hans Kolonadepaa Amalienborg er ene-
staaende ved sin skønne Opfattelse og Gen
givelse af den ioniske Stil. Det er den græske
Arkitektur Harsdorff elsker, og hvis Udtryks
former han søger at anvende paa det 18. Aar-
hundredes Bygninger. Men han er her i sine
Privatbygninger henvist til eet Motiv: Den
græske Tempelfront. Han bruger den frit som
fra 1797—99 i
E
r i c h s e n s
Palæ (nu Handelsban
ken), i Pilasterform paa
P
e s c h i e r s
Gaard (nu
Landmandsbanken) fra 1795,oprindeligetStok-
værk lavere. Overalt gennemarbejder han En
kelthederne i Søjler, Frontoner og Gesimser,
overordentlig følsom for deres Funktioner.
H
a r s d o r f f
og hans Samtidige har efterladt
mange Privatbygninger rundt om i Kjøbenhavn,
lidt spinkle og zarte i Karakter, ikke uden Til
knytning til fransk Louisseize. Saaledes Ny
gade 7, Amagertorv 29 og Gammeltorv 18.
Hans Elever lod dog ofte Pilastrene fare og
foretrak store rolige Murflader og kraftige En
keltheder. De bruger faa Fremspring — ofte
kun Midterrisalit eller to Fløjresalitter. Den
vandrette Leddeling understreges absolut stær
kest. Ved Vinduesindramninger betones Mid
ter- eller Fløjpartierne. Arkitekturen kommer
under Paavirkning af den engelsk-palladianske
Skole, der havde opdyrket det brede og kraf
tige og stod Romerne nærmere end Grækerne.
Ypperlig i denne knappe, klare Stil er allerede
Kirurgisk Akademi (1783 -87) af P.
M
e y n
.
Utallige Privathuse har samme Stiltræk, om
end under beskednere Former: Dc findes over
alt i det gamle Kjøbenhavn, paa GI. og Ny Torv,
i Kronprinsessegade, Vestergade (f. Eks. Nr. 5).
paa Christianshavn (f. Eks.Torvegade 12). Men
ved Siden af disse særkultivcrcdc Huse har dc
to i den ældre Barokpcriodc skabte Typer for
det store Borgerhus: Huset mcd Gavlkvist og
Huset med Fronton levet videre i bedste Vcl-
gaaende (Nybrogadc). Ofte er dc ganske prunk
løse og jævne, undertiden, som Minde om den
store Arkitektur, med fremspringende Midter
parti, oftest dog med helt glatte Facader. Kun
en Gesimsform, et Profillcd eller cn Stump
Frise antyder, i hvilken Stilperiode dc er blcvnc
til. Og dog er der fra Klassicismen yderst stil
fulde Bygninger af begge disse Typer. Af Kvist-
hustypen saaledes
H
e e r i n o s
Gaard paa Chri
stianshavn (1785) mcd det herlige Gaardparti.
Den Linie, Klassicismen mcd C. F.
H
a n s e n
kom til at følge i Kjøbenhavn, laa mere i Fort
sættelse af P.
M
e y n
end af
H
a r s d o r f f
.
Hans
Arkitektur har Tyngde, som den cngclsk-pal-
ladianske, og hans Formsprog er som dens
voldsomt.
H
a n s e n s
Virksomhed i Kjøbenhavn
faldt i 19de Aarhundrcdcs Begyndelse. Det
gamle Raad- og Domhus mcd Arrestbygning
(1805—17) viser hans Evne til at tumle med
store Bygningsmasser paa et ujævnt Terrain
og cn vanskeligt formet Grund med Gade igen
nem, og
trods alt — skabe cn stor og sam
let Helhedsvirkning. Facaden mod Ny Torv
er betegnende for hans Manér: Store rolige
Vægflader; samlet, næsten eksplosiv Virkning
33