43 / 120
er derved stadig i Pagt med Verdensarkitek-
turen ligcfra Rcnaissancens, ja fra Antikkens
Dage. Han føler stadig k la s sisk for Arkitek
tur. Men ogsaa hans Sans for ældre n o rd isk
Arkitektur, med dens usymmetriske Forskyde-
lighed i Plan, Opbygning og Façade, var vakt.
Fra
H e r h o l d t s
Dage kan da, stærkere eller
svagere, ogsaa i Kjøbenhavns Arkitektur, for
følges to Hovedretninger i moderne dansk
Bygningskunst, den klassiske og den nordiske,
begge nærede ved Studier af ældre, baade ita
liensk og nordisk Arkitektur; de optræder
undertiden udpræget hver for sig, men modes
ogsaa ofte i samme Bygning, dog saaledes at
den ene eller den anden Retning altid vil have
Overlaget. Et Hovedværk er H. B.
S t o r c k s
Abel
Katrines Stiftelse (1886). Den horer afgjort til
den k la s s isk e A rk itek tu r re ln in g .
Den klassiske Retning laa bedst for det ældre
Slægtled. Det ses i den mærkelig europæiske,
internationale
D
ahlerups
Værker: Kunstmu-
sæet (1889 96), og i hans Hovedværk: Det
kgl. Teater (1872 74). Det ses i Industrifor
eningen (V.
K
lein
),
Videnskabernes Selskab
(V
ilh
. P
etersen
),
og Retningen lever videre
bl. a. i
H
aoemanns
Kollegium
(A
lb
. J
ensen
).
Men af de ældre havde
H. J. H o lm
i selv
stændige Arbejder som Diakonissestiftelsen
(1876), Kapellet paa Vestre Kirkegaard (1892)
optaget n ord iske Elementer, idet han her be
nyttede ældre danske Motiver, medens han
ellers idet Store ogHe-
le blev staaende paa
den klassiske Ret
nings kompositionel
le Standpunkt. Gen
nem sin Lærervirk
somhed paa Akade
miet vakte han imid
lertid hos det yngre
Slægtled en Begejst
ring for det nordiske,
der i 19. Aarh.s Slut
ning skuldefaa cn fro
dig Udvikling. Det be
gynder i Kjobenhavn
med Landsarkivet paa
Jagtvejen af M.
N y r o p
(1891 92). et usym
metrisk Arkitekturan
læg. forskydeligt i
Plan, Opbygning og
Façade, med rig Ud
nyttelse af de forskelli
ge Materialer, og hvor
der allerede er lagt en
vis Vægt paa den op
findsomme og morsomme Detalje. Disse Træk
gaar i større Forhold igen i
N y r o p s
Raadhus
(1894— 1903), et frodigt Værk, hvor Paavirkning
fra mange Tider og Lande alligevel er bleven
sammenarbejdede i et nordisk Sind. Retningen
lever videre bl. a. i et Værk som Studenterfor
eningen
( P l e s n e r ) .
Af de mange nye Kirkebygninger er Kirken
paa Vesterbros Torv
( N y r o p )
og Andreaskir-
ken (M.
B o r c h ) ,
hver for sig betegnende for
de to Retninger. Overhovedet er det værd at
lægge Mærke til, at samme Arkitekt meget godt
kan arbejde paa begge Maader, men i Almin
delighed vil hans Evner og Temperament give
sig klarest Udtryk i een af dem. I store Arki
tekturanlæg, som Rigshospitalet
( B o r c h )
og
Bispebjerg Hospital
( N y r o p )
vil begge Retnin
ger naturligt mødes.
Hvad hidtil er nævnt, er Værker af den fø
rende Arkitektur. Men de forsvinder i Mæng
den af Bygninger fra Kjøbenhavns store Vækst
tid i den sidste Menneskealder. Det begyndte
i 70’erne med Godtkøbskopiering af Renais-
sancemotiver. Det var S tukp e riod en (Na
tional). Den gør sig særlig stærkt gældende i
Privatarkitekturen (Frederiksborggadekvarte-
ret, Gammelholm), og Forvirringen paa Privat
boligens Omraade har været uhyggelig. Det
vanskeligste Problem er Klaringen af det store
Etagehus. Her har den nordiske Retning utvivl
somt, ved sin større Bevægelsesfrihed, ydet
mest (Aahusene, Vo-
drofslund, St. Marcus
Allé,
P
lesner
og A.
C
lemmensen
),
lige
som denneRetningog-
saa er praktisk anven
delig til villamæssige
Huse (Kristianiaga-
de). Men ogsaa med
den klassiskeRetnings
Midler er opnaaet
smukke
Resultater
(som i Stockholmsga-
de, A.
C
lemmensen
).
Paa Modsætnings
forholdet mellem de
her viste to Grund
opfattelser af Arki
tektur hviler moderne
dansk — og ogsaa
kjobenhavnsk Byg
ningskunst. Af den
Maade, hvorpaa dette
Modsætningsforhold
løses, afhænger dens
Udvikling ¡Fremtiden.
Tegning af Alfr. Larsen.
(T rap: K jobenhavn).
St. Andreas Kirke, set fra Bartholinsgade.