39 / 120
I Sølvgades Kaserne (1765—69) med
det dristige og glimrende Indgangs
parti fik
J
a r d i n
endnu ikke ret Lejlig
hed til at vise det Nye. I Havepavil
lonen ved
C
h r i s t i a n
V I I ’
s
Palæ har
han derimod skabt et yndefuldt Vid
nesbyrd om sine Tanker over, hvor
ledes antike Arkitekturformer rettelig
burde anvendes. I etomtrentsamtidigt
Beboelseshus, nuværende Gule Palæ
i Amaliegade (1764), antyder han in
denfor Barokkens hævdvundne Ram
me, det nye Formsprogs Anvendelse
i denne Art af Bygninger. Efter Bran
den 1795 byggedes der overordentlig
meget. Det gamle Kjøbenhavn bærer
endnu Præg deraf. I C. F.
H
a r s d o r f f
Nederst:
Kaadhusgaarden (M .N yrop) med Bjorne-
Fontænen (Th. Bindesboll og
Joakim Skovgaard).
G a m m e l t o r v 18.
1er og Teorier, med Fordringer
ne til Rcgclmæssighed og Sym
metri. Men man begyndte at
vende sig imod Barokkens og
Rococcocns dekorative Væsen,
mod det Falske og Uægte i den,
at den, for at opnaa overrasken
de og stærke Virkninger med
dekorative Midler, ofte kom til
at tilslore og udviske det væ
sentlige i en Bygnings Funktio
ner: Det bærende og det baar-
ne. Man begyndte at fordre, at
Sojleordnerne igen skulde ind
sættes i deres gamle Værdighed
og ut cn Bygnings Funktioner
skulde være klart udtrykte.
Disse Idealer havde man nu
fundet i den antikke Arkitektur.
Den blev Forbilledet for en ny
Retning. K la s s ic ism e n , og-
saa nærmest en formel Stilart,
fordi den i det væsentlige — i
Plan. Opbygning og Façade
stadig bygger paa Barokken og
dens Udlobcr Rococcoen. Med
Franskmanden N.
J
a r d i n
fik
denne Retning langsomt Fod
fæste i Kjobenhavn op gennem
Aarhundredets sidste Tredje
del.
32