Asiatisk Kompagni, Strandgade.
Imidlertid havde der omkring Aarhundred-
skiftet vist sig en Tilbøjelighed til hos flere
Arkitekter at forlade den korrekte, hollandske
Retning. Og efterhaanden — op i Aarhundre-
dct
nærmede Kjøbenhavns Arkitektur sig
stærkt til den samtidige tyske Barok, der var
mere pompos af Væsen og mere fri og fantasi
fuld i sin Dekoration.
Et betydeligt Arkitekturværk med Tendens
i denne Retning er Asiatisk Kompagnis Palæ
i Strandgade, opfort 1738 af F.
d e L a n g e .
Op
rindelig frit beliggende, gjorde det sig stærkt
og vægtigt gældende ved sin Højde og Drøjde,
blødt og dog bestemt afsluttet foroven af Man
sardtaget. Særlig i Hovedfagaden udnyttes
Barokkens virtuosmæssige Kompositionsævne.
m u i u u l
>■*•* ilU
Tegning e f J. T. H ansen.
(T rap: K jobenhavn).
H a n d e l s b a n k e n ( E r i c h s e n s Palse).
Stærk Betoning af M id
terpartiet, der her ud
trykker sig meget vel
talende ved dobbelte
Fremspring, pompost
indrammede Vinduer
og Fronton over midter
ste Risalit. Nordisk-ne-
derlandsk er endnu den
brogede Virkning af
Materialerne (Sandsten
og Mursten). — Pakhu
set er opført 1781 som
Efterligning af Palæet.
Ogsaa jævne Borger
huse følger samme Ar
kitekturretning. Det vi
ser de mange Nybyg
ninger, der opfortes ef
ter Kjobenhavns Brand
1728
i Kvartererne om
kring Universitetet. Fa
gaden leddeles lodret
ved Fremspring (Risalitter). Midterpartiet kro
nes af en rund eller lav trekantet Fronton,
og Vinduer og Døre indrammes ofte ret kraftigt.
Omkring Midten af Aarhundredet antager
disse Tendenser en fastere Form i Tilknyt
ning til samtidig europæisk Arkitektur og ledet
af saa betydelige Kunstnere som N.
E i g t v e d
og L.
T h u r a h .
Man gaar nu oftest over til kun
at bruge eet Materiale i en Bygning og over
stryger den med Limfarve eller Puds. Heri ud
folder Barokken en ny Side af sit Væsen. Et
Bygningsværk skal virke som en Eenhed i
Materiale og Farve. Med Murstensarkitektu
ren er det derfor i det Store og Hele forbi.
Endelig er man tilbøjelig til at udviske Søjle
ordnerne. Pilastrenes Base, Kapitæl og Arki-
trav undertrykkes. De bliver til flade og
tynde Rammepilastre. Ofte sløjfes Pilaster-
inddelingen helt, saa Bygningerne staar
med glatte Flader, omend Risalitter stadig
bibeholdes. Ornamentikken opløses, bliver
vilter og forfløjen og taber næsten ganske
Forbindelsen med sit antikke Udspring.
Dekoration og Ornamenter samles ofte
klumpvis om og over Dore og Vinduer,
ikke altid med god logisk Mening, Denne
nye — anden — Stilretning indenfor Ba
rokken havde udviklet sig i Frankrig under
L u d v i g
XV '
s
Regeringstid og gaar under
Navn af Rococco. Den er ren formel, idet
den kun paavirker Formsproget. Til os
kom den — som antydet — nærmest over
Tyskland (Sachsen).
Tidens største Byggeforetagende varChri-
28