Previous Page  35 / 120 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 120 Next Page
Page Background

Asiatisk Kompagni, Strandgade.

Imidlertid havde der omkring Aarhundred-

skiftet vist sig en Tilbøjelighed til hos flere

Arkitekter at forlade den korrekte, hollandske

Retning. Og efterhaanden — op i Aarhundre-

dct

nærmede Kjøbenhavns Arkitektur sig

stærkt til den samtidige tyske Barok, der var

mere pompos af Væsen og mere fri og fantasi­

fuld i sin Dekoration.

Et betydeligt Arkitekturværk med Tendens

i denne Retning er Asiatisk Kompagnis Palæ

i Strandgade, opfort 1738 af F.

d e L a n g e .

Op­

rindelig frit beliggende, gjorde det sig stærkt

og vægtigt gældende ved sin Højde og Drøjde,

blødt og dog bestemt afsluttet foroven af Man­

sardtaget. Særlig i Hovedfagaden udnyttes

Barokkens virtuosmæssige Kompositionsævne.

m u i u u l

>■*•* ilU

Tegning e f J. T. H ansen.

(T rap: K jobenhavn).

H a n d e l s b a n k e n ( E r i c h s e n s Palse).

Stærk Betoning af M id­

terpartiet, der her ud­

trykker sig meget vel­

talende ved dobbelte

Fremspring, pompost

indrammede Vinduer

og Fronton over midter­

ste Risalit. Nordisk-ne-

derlandsk er endnu den

brogede Virkning af

Materialerne (Sandsten

og Mursten). — Pakhu­

set er opført 1781 som

Efterligning af Palæet.

Ogsaa jævne Borger­

huse følger samme Ar­

kitekturretning. Det vi­

ser de mange Nybyg­

ninger, der opfortes ef­

ter Kjobenhavns Brand

1728

i Kvartererne om­

kring Universitetet. Fa­

gaden leddeles lodret

ved Fremspring (Risalitter). Midterpartiet kro­

nes af en rund eller lav trekantet Fronton,

og Vinduer og Døre indrammes ofte ret kraftigt.

Omkring Midten af Aarhundredet antager

disse Tendenser en fastere Form i Tilknyt­

ning til samtidig europæisk Arkitektur og ledet

af saa betydelige Kunstnere som N.

E i g t v e d

og L.

T h u r a h .

Man gaar nu oftest over til kun

at bruge eet Materiale i en Bygning og over­

stryger den med Limfarve eller Puds. Heri ud­

folder Barokken en ny Side af sit Væsen. Et

Bygningsværk skal virke som en Eenhed i

Materiale og Farve. Med Murstensarkitektu­

ren er det derfor i det Store og Hele forbi.

Endelig er man tilbøjelig til at udviske Søjle­

ordnerne. Pilastrenes Base, Kapitæl og Arki-

trav undertrykkes. De bliver til flade og

tynde Rammepilastre. Ofte sløjfes Pilaster-

inddelingen helt, saa Bygningerne staar

med glatte Flader, omend Risalitter stadig

bibeholdes. Ornamentikken opløses, bliver

vilter og forfløjen og taber næsten ganske

Forbindelsen med sit antikke Udspring.

Dekoration og Ornamenter samles ofte

klumpvis om og over Dore og Vinduer,

ikke altid med god logisk Mening, Denne

nye — anden — Stilretning indenfor Ba­

rokken havde udviklet sig i Frankrig under

L u d v i g

XV '

s

Regeringstid og gaar under

Navn af Rococco. Den er ren formel, idet

den kun paavirker Formsproget. Til os

kom den — som antydet — nærmest over

Tyskland (Sachsen).

Tidens største Byggeforetagende varChri-

28