30 / 120
lig gotisk stilstem t B yb illed e i K job en -
havn.
Hvad der er tilbage fra de forste Slægtled
efter Reformationen, er overordentlig lidt.
Overhovedet er hele det 16. Aarhundredes Ar
kitektur saare svagt repræsenteret. Forst fra
og med Slutningen af Aarhundredet har Byen
igen Bygningsværker af Betydning og det til
Gengæld saadanne, der den Dag i Dag er med
til at give Byen Karakter.
Allerede i 17de Aarhundredes Begyndelse
udvidede
K
r i s t i a n
IV Byen stærkt med hele
Omraadet mellem Gothersgade og Kastellet.
Her lod han det regulære Nyboder anlægge.
I 1618 paabegyndtes desuden Anlæget af Chri
stianshavn i Form af de fem Sider af en regu
lær Ottekant; Planen folder sig op ganske
symmetrisk til begge Sider for Torvegade som
Midterakse. Denne regelrette og tvungne Be
byggelsesplan med snorlige Gader, der skærer
hinanden under rette Vinkler, staar i største
Modsætninger til den ældre Bys maleriske
Uregelmæssighed. I det symmetrisk ordnende
og fordelende i Christianshavns Byplan afspej
ler sig en Tankegang, der stammer fra en helt
anden Kulturkreds end det nordisk-gotiske,
nemlig den antikke. Denne Tankegang og
Smag var med den italienske R e n a i s s a n c e
igen kommen til Ære og Værdighed. Den gør
sig gældende ogsaa
i
det enkelte Bygnings
værk, her
i
Danmark dog først
paa
tydelig
Maade fra Midten af 16. Aarhundrede. Men
særlig fra Aarhundredets sidste Tiaar begyn
der det Nye kraftigere at gøre sig gældende,
omend længe endnu med Bibeholdelse af nor
disk Hang til fri usymmetrisk Behandling af
Helhed og Enkeltheder og med stadig Benyt
telse af Træk fra hævdvunden nordisk Bygge
sæt.
Mindst mærkes det Nye i Kirkearkitekturen.
Kirkebygningen er i sig selv, i sin hele Type,
antik Arv, komponeret symmetrisk i Plan, Op
bygning (Snit) og Endefagader. Den var ende
lig i Konstruktion og Formsprog saa fuldt ud
formet i den gotiske Periode, at den mærke
lig længe modstaar Renaissancens nye Stil
krav. Trinitatis Kirke, paabegyndt 1637, treski
bet med gotiske Hvælvinger, spidsbuede Vin
duer og Stræbepiller viser det. Rundetaarn
opført som Observatorium, af
H
a n s
S
t e e n
-
w i n k e l
d
.
y
.
er derimod originalt. Dets Trap
pemotiv stammer fra fransk Renaissance-Ar-
kitektur. En mere moderne Kirke er Holmens,
der 1641 fik sin nuværende Skikkelse som et
græsk Kors med glatte og fladtspændte Renais-
sancehvælvinger. En smuk og karakteristisk
Prøve paa Tidens Ævner for Taarnarkitektur
23
(Trap: Kjobanhavn).
R o s e n b o r g S lot.