31 / 120
den i det lange Hus
og giver Samling paa
det.
N o r g e s p o r t e n
i
K astellet, set
er Nikolaj Taarn ( 1591), oprindelig med hojt,
spidst Spir.
Alle Tidens offentlige Bygninger er stærkt
prægede af de nye Idéer om Symmetri og Or
den. Det kommer frem for forste Gang i et
helt Arkitckturanlæg c. 1600 i Placeringen af
Tojhuset og Provianthuset symmetrisk hver
paa sin Side af cn lille, forst i 1860erne tilka
stet Havn. Fra c. 1610 40 opfortes Borsen af
L
o k e n s
og
H
a n s
v
. S
t e e n w i n k e l
.
Borsbyg
ningen er taktfast inddelt i Fag. Den store
gennemgaaendc Kvist og Dragespiret beto
ner Bygningens Midte, bryder Ensformighe-
Privatboligen
hav
de vanskeligst
ved at
folge med i den mo
derne Retning. Det
gælder
alt fra
Kon
gebolig til Borger
hus. Her var tilvant
Skik og Brug og
hævdvundne For-
dringerofte stærkere
end nye Teorier. Ro
senborg, opført 1608
— 17 (af
W i l l u m
C o r n e l i z ? )
som
»Lysthus« i frie Om
givelser, er i Plan
og Opbygning ret
regelmæssig, men
den
selvstændige
Portbygning følger en anden Akse end Slottet
selv; de er ikke helt arkitektonisk sammenar
bejdede. Som mangfoldige Herregaarde er og-
saa Rosenborg af Enkelthustypen. Forkærlig
heden for Fremspring fra Bygningens Kærne
i Form af Taarne og Karnapper, for det ure
gelmæssige i Plan og uligevægtige i Opbyg
ning, og dermed igen for det sammensatte,
urolige Omrids, altsaa ogsaa for det overras
kende og friske — alt dette er særlig nordisk
Arv i Tidens Arkitektur.
Samme arkitektoniske Træk genfindes og
saa i Tidens større Patricierhuse; det var Gade-
bygninger, oftest be
stemte til at ind-
Norgesporten, set udefra.
Gaard, Strandgade
30—32 og den nu for
svundne Efterslæg
tens Gaard. Kvist
gavlen liver altid
bygges i en Husræk
ke. Alle præges de
af dekorative Kvist
gavle.
Saaledes
Borgmester
H
a n
s e n s
Gaard (urig
tigt kaldet »Dyvekes
Gaard«) paa Ama
gertorv, oprindelig
med
Trappetaarn
mod Gaarden. Af
Bygninger fra sam
me Tid og af lignen-
deKarakter kan næv
nes
M
i k k e l
V
i b e s
24