34 / 120
kedes at skaffe Kjo-
benhavn et saa
gennemfort Cen
tralanlæg med slut
tet, pompos Rum
virkning som den
af L. v.
H a v e n
1682
- 96 opførte Frel
sers Kirke, bygget
i Form af et græsk
Kors (det senere
Spir er paasat af
L. T
h u r a h ,
vist ef
ter et romersk For
billede). Ogsaa her
er Fagaderne kom
ponerede med Be
nyttelse af Pilaster
motivet. — I Gar
nisonskirken, op
ført 1703 06 af D.
P e l l i
vendte man
igen tilbage til den
traditionelle Lang
huskirke.
Vel nok en af de
yngste Bygninger i
hele denne noget
nøgterne, korrekte
Barokretning
er
det
nuværende
F
r i j s ’s k e
Palæ ved
Freder iksholmska-
nal fra 18de Aar-
hundredes første
Tiaar. Et af Tidens
skønneste Arkitek
turanlæg er de lave
Kapellænger om
Petri Urtegaard.
I denne Periode
bliverogsaa Typen
for det store Bor
gerhus slaaet fast
og særlig anvendt
i de nye Kvarterer. Det er Huset med Kælder,
to eller tre Stokværk og Gavlkvist. Vinduerne
sidder tæt, er regelmæssig fordelte og efter lod
rette Akser. Dørene saavidt mulig (dog langt
fra altid) anbragt i Midten. Fagaden er holdt
ganske glat, uden Fremspring. Midtpaa afbry
des Hovedgesimsen af Gavlkvisten. Et
frit
liggende — Eksempel, dog med kraftigt Mid
terfremspring, er Kommandantboligen ved
Rosenborg. Af Huse, indbyggede i Gadelinien
er
J
o a c h i m
L
e n t z
’
s
Gaard paa Christianshavn
(Dronningensgade 64) et overordentlig nobelt
Værk. Denne Hustype fik en uhyre Udbre
delse og den største Betydning ned gennem
Tiderne. Thi den er praktisk, jævn og letfatte
lig, Den har Størrelse, rolige Forhold og en
kelt Silhuet.
Af Tidens mange Bindingsværksbygninger
er kun saare faa tilbage. De har ikke Gotik
kens og Renaissancens knægtbyggede Faga
der, har kun ringe Stokværksfremspring, of
test helt glatte Vægge. De tilhører en Periode
efter c. 1650 — da Bindingsværksteknikken var
bleven stærkt simplificeret.
27