44 / 120
TIDSSKRIFTET „FORSKØNNELSEN“
D
EN grafiske Fremstilling af Medlemsan
tallets Svingninger, der fandtes i Tids
skriftets Hefte 7-8, er, naar den gaas efter med
kritisk Forstaaelse, god at faa Forstand af. Den
jævne Synken af Kurven fra 800 til 300 i de
første ti Aar — fra Foreningens Stiftelse til
Storkespringvandets Opstilling? — synes at
bære Vidne om, at Foreningen i disse ti Aar
har været ude af Stand til at faa Føling med
Publikum. Dens Stræben har mere gaaet ud
paa atforskønne Hovedstaden end paa at vække
den store Almenheds Forstaaelse af, hvad der
gør en Hovedstad skøn. Hvorvidt Storkespring-
vandet bidrog til at forskønne Amagertorv, kan
der være delte Meninger om. De aller fleste
vil hævde, at Opgaven ikke er løst, at Fontænen
tværtimod skænder eller i alt Fald skæmmer
Torvet; men der er adskilligt, der taler for, at
denne offentlige Mening mere beror paa et en
Gang fastslaaet Dogme end paa en virkelig
Overbevisning om, at Værket er mislykket. Der
har, saa langt jeg kan huske tilbage, hævet sig
»stærke« Røster for at faa »Hesten« fjernet fra
Kongens Nytorv. Et omkring det 19. Aarhun-
dredes Midte (da alt skulde være paavirket af
græsk Klassicisme for at være godt) opstaaet
Dogme havde stemplet den som et meget maa-
deligt Kunstværk, og til Trods for, at selve
T h o r v a l d s e n
i den mellemliggende Tid har
været stemplet som en Middelmaadighed, en
Epigon, en Efterligner uden original Opfattelse,
har Dogmet om Hestens Siethed og Latterlig
hed holdt sig indtil Dato. Men blev Spørgs-
maalet om dens Fjernelse for A lvo r rejst,
vilde da nogen virkelig have det gjort? Jeg
tvivler stærkt derom, men ikke om, at enhver
med nogen virkelig kunstnerisk Autoritet vilde
nedlægge den alvorligste Protest derimod. Gan
ske ligesaadan med Storkespringvandet; det
hører nu — med sine mulige kunstneriske
Mangler — med i Gadebilledet og vilde bittert
savnes, hvis det blev taget bort. Naar jeg.
følgende Tidsskriftets stadig gentagne Appel:
Ethvert Medlem kan skaffe et nyt Medlem,
har opfordret en Bekendt til at melde sig ind,
har jeg af og til mødt den Bemærkning: Jaf
hvis Foreningen vil sørge for at faa Storke
springvandet fjernet. Selvfølgelig en ganske
umulig Betingelse, men et Bevis for, hvor van
skeligt det er at udrydde Dogmer. Imidlertid
betegner Storkespringvandet det forste Punkt,
hvor Foreningen kom i Kontakt med det store
Publikum, og enhver, der er gammel nok, vil
vidne, at denne Kontakt mest af alt mindede
om »Bjørnen der lob Panden mod og drak den
fiygtelige Skalle«. Fra dette Tidspunkt op til
1906 er Mcdlcmsantallct stationært. 300 Ide
alister holder trofast ud og venter paa bedre
Tider, der da ogsaa kommer i Aaret 1907, hvor
Kurven gor et næsten lodret Hojdcspring, »det
første Resultat af den nye Bestyrelses Arbejde«,
som det lakonisk hedder i den ledsagende
Tekst. Dette Arbejde indvarledes ved et offent
ligt Møde i Odd-Fellow-Palæet, hvor Forenin
gen vist for første Gang sætter sig i direkte
Rapport til Almenheden. De følgende tre Aar
er Stigningen jævn fra 1100 til 1200, men derfra
bliver den atter brat, de følgende fem Aar viser
en gennemsnitlig Tilvækst af ca. 200 Medlem
mer om Aaret. Det er værdt at lægge Mærke
til, at dette Resultat falder sammen med Ud
givelsen af Tidsskriftet og Bogen om Kjobcn-
havn. Det er den vedvarende Føling med Med
lemmerne, der holder disse fast, samtidig med,
at der gives dem et Overbcvisningsmiddel i
Hænde ved Hvervning af nye Medlemmer. De
foreliggende fem Aargangc af Tidsskriftet, der
heldigvis mere har sin Styrke i det kvalitative
end i det kvantitative, udgør en smuk Billcd
bog, som det er en Glæde at eje, samtidig med
at de opfrisker Minder om Episoder i Byens
Historie, i hvilke Foreningen har haft Lejlig
hed til at vise, hvad den kæmper for og hvad
den kæmper imod. Se som Eksempel paa det
sidste Plakatsøjlen paa Vandkunsten, paa det
første
R a sm u s M a rm o r s
Brønd, der staar næ
sten symbolsk paa Vesterbros Torv. Med Vel
lyst kvæler den nyfødte Herkulcs de smaa
Hugorme, som er sendt for at dræbe ham, et
Varsel om hans Besejring af den mangchovede
Hydra.
Den Hæslighcdens Hydra, som i de sidste
45 Aar næsten uhindret har haft Lov til at
hærge Kjobenhavn, har ogsaa mange Hoveder.
Gid det maa lykkes Foreningen at faa dem
hugget af. Et helt daarligt Vaaben i denne
Kamp er »Forskønnelsen« næppe.
Lad ua be
holde det, og lad oa bruge det.
&
#
37