Vi slutter os i denne Henseende ganske til
det af Giveren udtalte Ønske, idet vi beder
vore Medlemmer skænke os Billeder fra Ho
vedstaden. Vi bemærker i denne Forbindelse,
at selv Billeder af ganske ny Dato fra Byens
Gader og Pladser har Interesse for os, ikke saa
meget i selve Øjeblikket som senere i Tiden,
naar Byen paany har skiftet Udseende. For
eningen tæller sikkert blandt sine Medlemmer
talrige Amatørfotografer. Disse vilde glæde os
meget, om de vilde sende os Kopier
(uopklæ-
bede)
af de i deres Samling værende Plader
med Motiver fra Kjobenhavn. Og skulde De eje
Billeder fra andre Byer i Danmark eller Ud
landet, Billeder fra Gader og Pladser, enkelte
Bygninger af architektonisk Interesse, smukke
Detailer som Porte og Gavle, Brønde, Søjler etc.,
vilde det ogsaa være os en Glæde at modtage
saadanne Billeder (eventuelt ogsaa i Form af
Postkort). Vi vilde maaske af og til kunne bruge
et af dem til at sætte i »Forskønnelsen«. Det er
jo altid rart at have noget kønt at se paa.
LITTERATUR
STILARTERNES HISTORIE. Grundrids af Or-
namentikens og Architekturdekorationens
Udvikling fra de ældste Tider til vore Dage,
Tekst og Tegninger af
C
hr
. A
xel
J
ensen
og E.
R
ondahl
.
(Jul. Gjellerups Forlag).
Hvad er Stil ? Hvor ofte støder man ikke
paa dette Udtryk i Omtalen af al Slags Kunst,
saavel den bildende som den byggende. I
Spidsen af nærværende Hæfte analyserer saa-
ledes Kunsthistorikeren
V
ilh
. L
orenzen
de
Hovedprinciper, efter hvilke den kjøbenhavn-
ske Bygningskunst har udviklet sig gennem
Tiderne, og paaviser, hvorledes de k jøb en -
h avn sk e Bygninger afgiver Typer for de for
skellige Tidsepoker i Bygningskunstens Hi
storie. Paa særdeles anskuelig Maade vises det,
hvorledes de forskellige Stilarter lader sig ud
lede a fA rch itek tu ren s Ytringsformer i Faca
dernes Opbygning og deres ornamentale De
koration. Imidlertid er Architekturen jo ikke
den eneste Kunstform, i hvilke de skiftende
Tiders ideelle Stræben giver sig Udtryk. Saa
vel Malerkunsten som Billedhuggerkunstener
Stilsvingninger underkastet, og i ikke mindre
Grad er de i det daglige Liv brugte Genstande
— det gælder Møbler og Husgeraad, Klæder
og Smykker, Haandværk og Vaaben — et Ud
tryk for en given Tids kulturelle Standpunkt.
Hvad er da Stil, og hvorledes erkender man
den? Til Besvarelse af disse Spørgsmaal har
den danske Literatur hidtil savnet en almen
fattelig og nogenlunde fyldig Fremstilling, og
det til Trods for, at navnlig de senere Aar har
været rige paa populære Værker om mangfol
dige Emner. Saavel Fagmanden som den inte
resserede læge Læser har derfor været henvist
til at søge sin Viden i udenlandske Værker,
hvor dog efter Sagens Natur specielt Kunsten
i Danmark kun har været sparsomt repræsen
teret. At samle og udgive et dansk Værk om
Stilarternes Historie er derfor en særdeles for
tjenstfuld Opgave. Aarsagen til, at det hur
varet saa længe, inden nogen dansk Forsker
har vovet sig i Kast med den, er vel nok den
nærliggende, at Opgaven har skræmmet ved
sin Vanskelighed, og det maa ogsaa erkendes,
at Vanskelighederne baadc er mange og store.
Naar det første danske Værk om Stilarternes
Historie skulde udgives, var det naturligt at
belyse Stilforskcllighederne væsentligst ved
Eksempler hentede fra dansk Kunst, men vort
eget Lands Stilhistorie er endnu langtfra til
strækkeligt udforsket.
Det var derfor en overmaade fortjenstfuld
Handling, da for et Par Aar siden Kunsthisto
rikeren, Magister
C
hr
. A
xel
J
ensen
i For
ening med den fornylig afdøde Overlærer ved
Teknisk Skole E.
R
ondahl
udgav det Værk.
hvis Titel staar over disse Linier. Det har væ
ret Forfatternes Maal at gøre Rede for hver
Stilarts særlige Kendetegn og skiftende For
mer, idet Hovedvægten er lagt paa at gøre
Fremstillingen historisk og forklarende mere
end æstetisk og dømmende, ligesom Forfat
terne vel henter deres Eksempler fra samtlige
europæiske Lande, i hvilke Stilformcrnc er
skabt, men dog særlig fremhæver de Linier,
der fører til vort eget Land.
En Stilarternes Historie i Ordets egentlig
ste Forstand er Værket vel ikke, idet Fremstil
lingen kun omfatter Ornamentik og den der
med nøje forbundne architcktoniske Dekora
tion. Til Maler-og Billedhuggerkunstens Stil-
former henvises kun
og kun i al Korthed
i de Tilfælde, hvor Forstaaclse af Stiludviklin-
gen uden noget Kendskab til Figurkunst ellers
vilde glippe.
Begrænsningens Kunst er som bekendt en
vanskelig Kunst, og i Evnen til Begrænsnin
gen ligger Spiren til al Mesterskab. Ved at be
grænse Stoffet til kun at omfatte Architektur
og Ornamentik er det imidlertig her lykkedes
39