Previous Page  16 / 100 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 100 Next Page
Page Background

B etegn elsern e S ig illum , S ecretum og S ignetum , som b ek end t beny tted e i forsk ellig B etydn ing,

v isen d e

S

eg l e t s

A

r t

,

er selv for flere af de æ ldste K øbstadssegls V ed k om m end e ikk e k on sekv en t

anvend te. F orud sæ tn ing for B etegn elsen S ecretum — F ork ortelse for S amm en sæ tn in gen S igillum

secretum , kun fo r ek om m en d e en en este Gang (M alm ø IV, 28 c) — var i egen tligste F orstand , at et

S ig illum (H oved seg let) fak tisk stod til Raadighed. At dette ikk e altid har været T ilfæ ldet, er u tv iv l­

som t. Aarhus B y s „S ecretum “ (2 a) kan f. Eks. ikk e betragtes som saadan t; et „S ig illum “ ek sisterede

da neppe. M odsat kan R ibe Bys m ed M aria-F rem stillingen (III, 15 a) v irk elig gæ lde for et Sekret i

F o rh o ld til det store Sigil, lig esom K øbenhavn s „S ign etum “ (VI, 8 e) a len e ved sin Størrelse i F or­

h o ld til B y en s andre Segl n orm a lt kan k lassificeres. løvrig t b lev d isse Ord saa ofte forkortede til

S ’, at en næ rm ere Gruppering b liver um u liggjort. I en senere T id har m an vistn ok ikke lagt n o g en ­

som h e lst Vægt paa de forsk ellige B etegnelser, hv is op rind elige B etydn ing gik i G lemm e. H elsingørs

i 1517 b en y tted e S ig illum (III, 31) er kun ub etyd eligt større end et S ignetum (IV, 4 a) und er et Brev

fra 1562 og endda lidt m ind re end det i 1582 stukne S ignetum (VI, 4 c); sam tid ig betegnes B y en s to

langt større Segl (V, 4 b og VII, 4 d) som Sekreter, b enyttede h en h o ld sv is i 1563 og 1615. Faaborgs

gan sk e lille S ig illum m ed Aarstallet 1564 i Om skriften (II, 3 b) er knap t halvt saa stort som samm e

Bys Secretum (IV, 3 d), stukket tre Aartier senere. F lere Ek sem p ler turde være overflød ige. B reve­

nes T ek st er paa dette P unk t i utallige T ilfæ lde i Modstrid m ed den B etegn else, der for ek omm e r

i det sam tid ig b eny tted e Segl. — Fra de dan ske Om skrifter k end es F o rm ern e Segel, Seil, Seigel,

S iegel, Ind seigel, Ind siegel, lig e som Ordet Signet ben}dtes, stavet paa forskellig Maade.

Om skriften i H orsen s æ ldste Segl ( 5 f ) b egynd er m ed Ordet S ingnum (!), genop taget i den fejl­

agtige F lerta lsform S ign ia i et Segl m ed Aarstallet 1561 (5h ). En korrek t F o rm Insign ia ses i Segl

fra L em v ig (II, 9 g) og R udkøb ing (III og IV, 16 i og k). R ibe lader i flere Segl fra M idten a f det 16.

A arhundrede (IV—VI, 15 b—d) F o rko rtelsen S ’ følge af „& arm a“, for derefter kun at sætte R. S. V.

o: R ibe Stads V aaben over Sk joldet (VII, 15 e). Christian shavn s Seglom skrift in d eh o ld er Ordene Chri-

stianshaffns Stadtz W ab en , efterfulgt a f den allerede om talte D evise.

D et siger sig selv, at Købstædernes m est an seelige Segl oftest fandt

A

n v e n d e l se

ved højtidelige

L ejligheder. Ikke des m ind re er selv H y ld inger und ertid en kun beseg led e a f Borgm ester og Raad-

mæ nd person ligt, lig e som talrige E k sem p ler viser, at flere forhaand envæ rend e Signeter er brugt i

F læng. Man kon staterer yderligere, at et Signet, der paa Grund af Fejl i Om skriften snart afløses

a f et andet, ikk e derfor bortkastes, m en , afvek slend e m ed det ny, stadig er i Brug. At Malmø — som

allered e om ta lt — efter en V aaben tildeling, der resu lterer i sm ukk e Vaabensigneter, længe sam tidig

bruger sin æ ldste Stam pe m ed K irken, sætter andre Ek sem p ler h e lt i Skygge.

D et v il ses, at ad sk illige Segl kun er fundn e i E t

E

n k e l t

E

k sem plar

,

et F o rh o ld der naturlig­

v is kan bero paa ren e T ilfæ ld igheder. F or utallige B reves V edk omm end e er Seglene affaldne, m ange

andre bærer kun p erson lige Segl, h vo rtil k om m e r den sikkert store Mængde af forsvundn e eller bort­

gem te Breve. M u ligheden for at finde det enk elte Segl, m aa sk e kun b enyttet ind en for en forho ld s­

v is b egræn set T id, forringes derved betydeligt. Har B y en om tren t sam tid ig ejet to eller flere Signe­

ter, er det a f gode Grunde oftest fu ld k om m en h aab lø st at gætte sig til hv ilket, der har været i An­

v end e lse, om Seglet er affaldet. Drejer det sig om et paatrykt Segl, kan en rund P let paa Brevet,

ang ivend e Størrelsen , dog h er give v isse F ingerpeg. S elv om kun et enk elt Segl kendes, hvad den

paagæ ldende B y angaar, v il det altid være um u lig t sikkert at regne m ed, at det netop er dette, som

nu er borte, da et Signet, af h v ilk et in tet Aftryk kendes, kan have været anvendt.

Da R ønn e i 1562 fik sit Vaaben, beretter B y en s Fu ldmæ gtige, at m an h id til har haft en Segl

m ed tre F isk. A f dette er

I

n t e t

E

k sem plar

F

u n d e t

.

I en Indberetn ing af 23. Maj 17551) til Thurah

fortæ ller Sognepræ sten Søren B redal i Borre paa Møen, at den forsvundn e Købstad af samm e N avn

havd e haft et Segl m ed „en harn isk et Mø eller Jom fru tillig em ed et P rospek t af Møens K lin t“ (!),

*) Tome II, 737 (Nationalmuseet).

13