S_DanskeKøbstædersSegl

end e M and ssk ikk else m ed Stav i højre, Kalk i v en stre H aand (K ongsbakke, 25 g) slutter sig til d isse

b ib elsk e F rem stillinger. A f andre M enn esk esk ikk elser fo r ek om m e r to Raadmænd (Randers 1 ,1 4 a og

V iborg I og II, 21 f og 22 a) og en paa en Rro rid end e, først harn isk et, sen ere a lm ind elig k læd t Mand

(H o lsteb ro , 5 b—e). To sm aa Mænd, staaend e for E nd ern e a f en Rro (H ob ro III, 41) er kun ren e

R ifigurer.

T il „H erold sfigurer“ kan m an m ed R ette h en r egn e et af u b e stem m e lig e F igurer om sa t Kors

(Sø lv itsborg I, 31 a), sam t i vid ere Forstand et Kors m ed ind adbu ed e A rm e (K orsør II, 7 h) og et K lø

v erb lad skors m ed særligt form et F od (H a sle, 3 h ) . L eop a rd en (Varde I og II, 20 i og k, h v is Segl III,

21 a, v iser den „oprejste“ L øve), den gaaend e L øv e (Ystad II og IV, 32 e og g, h v is Segl I, 32 d, er saa

læderet, at T ypen , L eopard eller L øve, ikk e kan b estem m e s, m ed en s L ø v en i III, 32 f, næ rm est er

oprejst), L øv en , R etegn elsen oprejst er her, h e ra ld isk set, fak tisk overflød ig, d obb elth a let (Chri-

stian op el I, 23 e), h o ld en d e Sværd og Laurbæ rgren (F red erik sodd e, 3 e) og end elig Ørnen som H o v ed 

figur (R o sk ild e, 16 a—f) er gam le hera ld isk e K end inge, m ed en s d en „flyvefæ rd ige“ Ørn eller Falk

(R ingkøb ing, 15 f og g) og samm e F igur i en samm en sa t F r em stillin g (K old ing, 7 a—f) næ rm ere b ører

til en efterherald isk P eriod e. Fug lefod en , anbragt i Sk jold (N ak sk o v II, 10 e, jvfr. den s n ed en fo r om 

talte A n v end else som Rifigur), er god H erald ik . H ertil k om m e r D y refrem stillin g er a f m er eller m in 

dre naturalistisk Karakter, en H est m ed et Træ „som B aggrund“ (H orsen s, 5 f—i), en D u e paa en

Gren (N yk øb in g paa Mors, 11 h og 12 a), en Svane m ed en K rone skud t n ed om H alsen , gan sk e som

S torm arns V aabendyr, m aask e i det æ ldste Segl h o ld en d e en R ing i sit Næb (Svan ek e, 19 e og f), og

en Falk paa en b lom sterk læ d t Høj (F alkenberg, 231). De to sid stnæ vn te Mærker er „ talende“, uden

at der dog her eller and en sted s skal tages S tandpunk t til und ertid en yd erst v o v ed e e tym o lo g isk e F o r

tolkn inger. Bukk en som L ed i samm en sa tte F rem stillin ger (Varberg, 31 f og g, S toreh edd inge 18 f)

b ør næ vn es efter d enn e Række, som passend e kan afsluttes m ed G engivelser af F isk , tre i Tal (R ud 

køb ing, 16 h—k, R ønn e (Torsk), 16 1, L ah o lm (Laks), 25 h og i, 26 a og b). I and en F o rb ind else næ vn es

n ed en fo r en enk elt F isk. Efter h era ld isk e Regler følger h er L illien (O dense II og III, 13 a og b, E lle-

h o lm I, 23 i), ogsaa beny ttet i et „Sekret“ ud en Om skrift (H ob ro II, 4 k ), og det stilisered e Træ (H o l

bæk, 4 m og 5 a, N ak sk ov I og III—V, 10 d og f—h, Æ beltoft, 22 h og i). N ak sk o v s Segl II (10 e) v iser

Træet anbragt over et Skjold, h vo ri Fu g lefod en , der i de sen ere Segl, stillet ved Træets Side, kun

kan betragtes som en B ifigur. At Træet op vok ser af Bølger eller staar paa en af saadann e opragende

Høj, er a f sekundæ r B etydn ing.

U d en at k om m e ind paa Om talen af de Maaner og Stjerner, der saa ofte ses i Sigilfeltet som

slet og ret D ek ora tion eller, om m an vil, U d fy ldn in g se lem en ter , kan det næ vn es, at d isse H im m e l

tegn kun fo r ek om m e r en en este Gang som v irk elig t S eg lb illed e (N yk øb in g i Sjæ lland, 12 b og c).

T il de F igurer, der i H era ld ik en k a ld es „ a lm ind elig e“, m aa h en regn es K ronen (Næ stved II og

III, 12 g og h, L and sk ron e, 26 c—f), h o ld t af to Hænder (T omm erup , 31 c), H jelm en (H a lm stad I—VI,

24 a—g), de to und er en Krone stilled e krydslagte N ø g le r (Næ stved 1 , 12 f), en N ø g le — H oved figu 

ren — over Bølger, h vo ri en F isk (M alm ø II, 27 h), to Sakse (Sak skøb ing, 17 a), de m a ritim e R ed ska

ber Ankeret (Mariager, 9 h og i), tre Aarer (Aarhus II, 2 b), und er et Tag (samm e By III, 2 c), Baads-

hagejernet (N ek sø , 10 i), end elig S amm en stillin g en af B ispestav, K irkefane og St. L au r en tiu s-R ist

(Aahus, 23 a og b). D en sidste F igur fo r ek omm er ogsaa a len e (E lleh o lm II, 23 k, Skagen IV, 17 e)

sam t — som H oved figur — „ledsaget“ fo rn ed en eller fo rov en af en F isk (Skagen I og II, 17 b og c).

— Ogsaa A n v end elsen af Bog staver v ises som „Seg lb illed e“ eller H oved figu ren i dette, saa led es et

k ron et a eller L (Avaskær, 23 c og d, Lykaa, 27 f), et sim p elt W (V iborg III, 22 b), B ogstavern e M B,

samm en sa tte (Maribo, 9 k og 1), R eller S, i F o rb in d e lse m ed Maane og Stjerne (R ønn eb y 30 a—d,

Sølvitsborg II, 31 b), id et der her, som det ses, stadig b lo t er Tale om B y en s Initialer. D et k ron ed e

Byers Grundlægger, h ø rer næ rm est til d enn e Gruppe. At K ongens N avn , selv nu under fremm ed

H erred ømm e, stadig figurerer i Sk joldet og derved h o ld e s i Æ re, er et typ isk E k sem p e l paa sven sk

ridderlig Æ rbød igh ed for T rad itionen .

Adsk illige Købstæder har i et h avom flyd t Land som D anm ark naturligvis valgt et Skib som

Mærke. Paa et enk elt T ilfæ lde nær (S tubbekøb ing, 19 a—d) b lev et enm a stet i T id en s Løb erstattet

a f et m ere an seelig t Fartøj m ed tre Master (B ogen se, 2 h og i, H elsingør, 3 i—1 og 4 a—e, K ertem inde,

6 g—i, M iddelfart, 10 a—c, N yk øb in g paa Falster, 11 f og g), id et sidstnæ vn te By b em an d ed e Sk ibet