15 / 100
op id i, en fon etisk Ortografi som siv ium , sciv ium eller — naar ikk e den a ld ele s u tv iv lsom m e F ejl fore
ligger — fejlagtige S tedn avn eform er staar dog i R eg elen u d en en saadan kritisk A nmæ rkn ing. U an
v end es stadig for V, naar T a len er om Vokal, altsaa S I G I L L U M og ik k e S I G I L L V M , m an v il
v istn ok finde dette kæ ttersk, h v o r im o d W ikk e erstattes a f V. — E n h v e r A bbreviation op lø ses, den
være foretaget ved K on trak tion , Su sp en sion eller v ed Hjæ lp a f sæ rlige Tegn. D e sidste, saa v e l kend te
og hypp igt b eny tted e i ud en land sk e Segls L egender, fo r ek om m e r kun und tagelsesv is i de dan ske
Købstadssegls (se f. Eks. A alborg II, 1 d); oftest ses kun den lille vand rette Streg over et eller to Bog
staver (M alm ø VII, 2 8 f). D e ud elad te B og staver er tilføjede m ed Kursiv: C I V I T A T / S . I v isse T il
fæ lde kan T v iv l opstaa. O T T kan ligesaa v e l være A bb rev ia tion a f O T T O N I E s om af O T T O N I -
E N S I S , lig esom det und ertid en ikk e kan ses, om et S tednavn i L eg end en s S lu tn ing skal opfattes
som abbrevieret Latin eller som dan sk F orm . I saa F a ld er N a vn et g en g ivet uforandret, f. Eks.
S I G I L L U M C I V I T A T I S G R I N D U og ikk e G R I N D U
E N S I S .
Drejer det sig om en Om skrift
i det dan ske Sprog, er Spørgsm aalet straks van sk e lig er e at lø se. H er er T id en s Sprogbrug fulgt, alt
saa S
E I G L
og ikk e
S E G L .
— B egynd elsesb og stav et S er ikk e op løst, da dette Bogstav jo — som
anden sted s næ vn t — er F o rk o rtelse for forsk ellige Udtryk. D et efterfølges altid a f ’, altsaa S ’, selv
om det k om m a lign end e Tegn ikk e gen find es i Seglet. I et U nd tagelsestilfæ ld e op lø se s dog
S I G I L
L U M
S E C R E T U M (M alm ø IV, 28 c). H er er enh v er T v iv l ud elukk et. T egn et ’ efter S er saa grund
fæstet i B ev id sth ed en , at m an har graveret S’ I G I L L U M (Skanør 11, 3 0 k), i h v ilk et T ilfæ lde det nu
m en in g slø se A bbreviation stegn er udeladt. Da m an for F rak turskriften s V edk om m en d e ikk e d isp o
nerer over n ogen Kursiv, b en y ttes i Stedet for sm aa ku rsivered e la tin sk e Bogstaver. Frak turskrif
ten s lange f er stadig b ib eho ld t. Ofte er det ikk e h elt let at afgøre, om dette B ogstav eller et for
størret
c
forefindes. Mange L egender v ise r i and en H en seend e slet ud førte M inuskier, f. Eks.
u
for
ti. H er er Ordet und ertid en gengivet, som det bør læ ses, ud en A n v end elsen af noget kritisk Apparat.
I de T ilfæ lde, h v o r et Ord eller b lo t en D el af dette ikk e kan læ ses, er d et m an g lend e, idet
ingen T v iv l er opstaaet, tilsat i [ ]. E n a lm ind e lig rund P a ren th es viser, at d en deri staaende T il
føjelse er h yp o th etisk ; et Spørgsm aalstegn m ark erer yderligere det særlige T vivlstilfæ lde. Meget ofte
kan Om skriften være fu ld t tyd elig i et Segl, som , hvad se lv e S eg lb illed et angaar, er læderet og gan
ske uegnet til R ep roduk tion , m ed en s d en i det E k sem p lar, der for F igu rern es V ed k om m en d e er
udtaget som sm ukk est og derfor gengives, m od sa t er m angelfu ld . En R ek on struk tion har da her
fundet Sted efter et eller flere forha and envæ rend e Eksem p larer. Lodrette Streger før og efter det
tilføjede angiver F o rh o ld et, f. Eks. I | N S U | L A , 1 |56|7. De i saa H en se en d e b en y tted e Segl næ vn es
altid b land t C itaterne. D et vild e føre for vid t at gøre Rede for, om R ek on struk tion en er foretaget
paa Grundlag a f flere Ek sem p larer. D en , som øn sk e r at udføre en Idealtegn ing a f paagæ ldende Segl,
m ed a lle dettes D etailler, m aa i saa Fald und ersøge sam tlige citerede. I n og le T ilfæ lde er Om skrif
ten rekon strueret ved Hjæ lp a f en æ ldre T egn ing, udført en ten efter et nu forsvund et Segl eller
efter et ek sisterend e, nu læderet, m en tid ligere in tak t Ek sem p lar. Hvad der tilføjes efter en saadan
sekundæ r K ilde, er sat m ed m ind re Typer, f. Eks. H A B I T A N T
i um
. E r et S tednavn e ller et andet
Ord d elt i to S tavelser, uden næ rm ere A n ledn ing, samm en sæ ttes disse. To lod rette Streger || viser, at
D elingen er haandgribelig , en ten ved , at en af Seg lb illed ets F igu rer er ført ud i Om skriften, saaledes
at Ordet overskæ res, e ller id et S tavelser, ev en tu e lt enk elte Bogstaver, er fordelt paa et brud t Baands
enk elte Led. D isse forsk ellige Angivelser kan naturligv is være b en y tted e sam tidig. En vand ret Streg
angiver, at et enk elt Ord er u læ seligt, id et F orslag til Læ sn ing da ikk e frem sæ ttes. To saadanne
Streger viser, at en u b e stemm e lig D el af Om skriften m angler, tre, at d enn e D el gaar lige til S lu t
n ingen . Et, to eller flere Punk ter b eny ttes, h v is An tallet a f m an g lend e Bogstaver m ed fu ld Sikkerhed
kan fikseres, uden at en R ekon struk tion , i virk elige Tvivlstilfæ lde, er foretaget.
D et Kors, der saa ofte b egynd er L egend en , er altid udelad t, h v ilk e t ogsaa gæ lder de sm aa R o
setter, Kors, Kugler o. s. v., som stadig gen findes m e llem de enk elte Ord, sjæ ldnere m e llem Ordets
enk elte Bogstaver. Ogsaa her v il en Im itation være u fyldestgørende. — H vis Om skriften ikk e b egyn
der paa n orm a lt Sted o: øverst til Venstre — i h era ld isk B etydn ing — for derefter at fortsæ ttes Seglet
rund t m od Højre, er U nd tagelsen m arkeret ved det kend te Tegn Q , anbragt i en forsk ellig P o sition ,
som dog ofte kun er tilnæ rm elsesv is, ud en at særlig F ork laring paakræves
12