S_DanskeKøbstædersSegl

m ed en R orgænger og en L øve forude, for i sit andet Segl dog kun at b eh o ld e Dyret. R en t forbi-

g aaend e havd e et Skib P lad s i M alm ø’s Segl (III, 28 a); en Raad paa Rølger, hvo ri en F isk , ses end e

lig i S imm e rsh avn s (30 e—h). Næ rm ere R edegørelse for Sk ibstyper, om en saadan o v e rh o v ed e t er

m u lig , tilk om m e r ikk e S igillografen , som derved k om ind paa et unægtelig farligt Omraade. N ø j

agtigt det sam m e kan siges for de m ange Rygn ingsfrem stillingers V e d k om m e n d e 1).

Særligt typ isk er to m ed en Mur fo rbundn e T aarne (K alundborg I, 6 a, Svendborg 1 , 19 g og h,

N yb o rg II og III, 11 c og d), R ingm uren m ed Porttaarn, flankeret a f to i eller ind en fo r Muren

staaende, m ind re T aarne (Randers II og III, 14 b og c, Stege II, 18 e, Lund I, 26 g og IV, 27 c), tre frit-

staaend e T aarne (K øb enhavn III og V II—XI, 8 b og f—k, Svendborg II—IV, 20 a—c), ev en tu elt in d en 

for en R ingm u r (Søborg, 20 f, H elsingborg II—IV, 25 d—f, Skanør II, 30 k). Fra det m id terste Taarn kan

udgaa S id ebygn inger (K øbenhavn IV, 8 d ). Hertil k om m e r det enk elte Taarn bag R ingm u ren (T relle-

borg I, 31 d, jvfr. II, 31 e), m ed to S idebygn inger (Stege 1 ,18 d) og som M idtpunkt i et m ere k om b in e 

ret B ygn in g sk om p lek s (Falsterbo, 23 m). Ogsaa et Taarn ind en fo r d en en e E nd e a f R ingm uren frem 

stilles (N yb org 1 , 11 b) eller for E nd en a f d enn e (Vordingborg, 22 c—f). En særlig F rem stillin g (Aal

borg I, 1 b) giver A n ledn ing til F orto lkn inger, forvan sket ind til U k end eligh ed i B y en s sen ere Segl

(II—VI, 1 d—h). T aarnet m e llem to „græ sbevoksede K litter“ (L em v ig II, 9 g), et andet, hvorfra udgaar

to lave Mure m ed K anoner og vajende F an er (Christianshavn , 2 k ) og det lille Taarn, i h v is Dør et

ha lv t H jul (Væ, 32 b og c) er lig eled es Und tagelser. — F lere F rem stillin ger af K irkebygn inger eller D ele

a f saadann e fo rek om m e r (S langerup, 18 a—c, Lund II, 27 a, Malmø I, 27 g, Korsør 1 ,7 g), over en R ing

m u r (Kalundborg, 6 b—f). Ogsaa her kan der være T a le om en K om b ination , G edebuk (Storehed -

d inge, 18 f), tre L eoparder e ller L øver (R ibe, 14 d o g e , 15 b—e). F rem stillin g en af en Bro figurerer

i en Række Segl, m ed en K irkegavl for E nd en (H obro I, 4 i), forb ind end e to K irker (Grenaa I, 3 f ) ;

i begge T ilfæ lde ses B roen — over en Strøm — i egen tligt Fugleperspek tiv. E n særlig F orm for P er

spek tiv fo rek omm er, id et Brodækket er drejet op m od B esku eren , fo rn ed en en M uslingeskal, „Skel

fisk“ (Sk elskør I, 17 f), over en Strøm , forb ind end e to b lom sterk læ d te H øje (Vejle I—IV, 21 b—e),

h vo ro v e r Krone, Haand og Kors (Køge II, 9 a) og h vo rund er en F isk (Sk ive, 17 i—1). D et perspek 

tiv isk e F o rh o ld kan være tv iv lsom t (Grenaa II, 3 g). En gan ske a lm ind e lig Pæ lebro m ed to Mænd,

staaende for d en s Ender, afløser den æ ldre F rem stillin g (H obro III, 4 1). A nvend elsen a f Fugleper

sp ek tivet i den „talende“ F rem stillin g a fV ig e n (L em v ig I, 9f ) , b etegnet som D anm arks æ ldste Land

k o r t2), er et h e lt iso ler et Fæ n om en .

I A lm ind e ligh ed d ann er det først v iste Seg lb illed e Grundlaget for sen ere m ere kom b in ered e

F rem stillinger, som R egel paa Sk ønh ed en s B ekostn ing. Køges og Skelskørs æ ldste Segl virker, for

at næ vne et Par Ek sem p ler, unægtelig forn em t ved S iden a f en n yere T ids N a tu ra lism e (Køge IV

—VI, 9 c —e, Sk elskør II og III, 17 g og h). En gan ske e jend omm elig R eduk tion finder Sted, naar de

to und er en Krone stillede, krydslagte N øg ler i Næ stved s æ ldste Segl sen ere erstattes af K ronen —

B ifiguren — alen e (12 g og h). — Kun gan ske und tagelsesvis b eny ttes h elt forskellige F rem stillinger

a f den sam m e By. Aarhus lad er de to H elgen er afløse a f tre Aarer, Randers Raadmænd og Skanørs

H elgen figur viger P lad sen for Borgfrem stillinger, E lleh o lm s L illie for St. Lauren tius-R isten , Borgen

i L und s Segl endelig, dog kun m id lertid igt, for en K irkebygning. M almø v iser en yderligere Særstil

ling i d enn e H en seend e. K irken, N øg len over B ø lgern e m ed den svømm end e F isk og Skibet figu

rerer sk iftevis i de Segl, der beny ttes af d enn e By, som til Slut faar sit regulære Vaaben, hv ilk et dog

ikk e h ind rer den i endnu at bruge K irke-Seglet næ sten hund red e Aar senere.

De fleste a f S eg lb illed ern e fik T id efter and en P lad s i

k jo l d e

og b lev derm ed Vaabenmærker,

førte m ed A lders Hævd, ud en at n ogen skriftlig Ud fæ rdigelse fandt Sted. Skjold — hvori L illien —

fo rek om m e r i E lleh o lm s i 1450 b eny tted e Segl (23 i), dernæ st i K øbenhavn s Segl fra 1465 (8 d) og

sen ere i P ræ støs fra 1519 (13 e). Omkring M idten af det 16. Aarhundrede følger adsk illige Købstæder

E k s em p le t.— M almø fik B rev paa Skjold og H jelm i 1437; H alm stads ligeled es fu ldstænd ige Vaa

ben , først kend t fra et Segl m ed Aarstallet 1603, syn es d erim od ikke h jem let ved en officiel B evilling.

R ønn e By, som i 1562 b lev b enaadet m ed Skjold, m aatte ren on cere paa H jelm en , som jo iøvrigt

ikke er n og en in tegrerend e D e l af et B yvaaben .

!) I forskellige Tilfælde har Magister V. H e r m a n s e n her ydet Udgiveren fortrinlig Hjælp, for hvilken Tak

udtales. 2) Se Chr. Ax e l J e n s e n ’s nævnte Afhandling.