10 / 100
INDLEDNING
D e d an sk e Købstæders Segl i T iden før E n evæ ld en s Ind førelse og A fstaaelsen af P rov in sern e
Øst for Sund et frem byd er et rigt afvek slend e sigillografisk Materiale, deres fo rh o ld sv is b egræn sede
A ntal taget i Betragtning. Ikke h e lt faa taaler fu ld tud en S amm en lign in g m ed U d landets F rem b rin g
elser paa et Omraade, ind en fo r h v ilk et det ypperste tit er præsteret. D et m aa dog her bemæ rkes,
at m ere end et a f de geng ivn e Segl kan være Aftryk a f Stamper, som m aa sk e bør tilsk rives frem
m ed e Kunsthaandvæ rkere. Side om Side m ed kun stn erisk set fortrinlige, ofte fan tasifu lde og egen
artede F rem stillinger, der v idn e r om en højt ud v ik let T ekn ik og en v e l overvejet U dny ttelse af den
lille F lad e, ses ikk e des m ind re ad sk illige u sselt tegnede Segl, frembragte m ed groft ud førte S ign e
ter. De forsk ellige Købstæders større e ller m ind re Velstand taler sit Sprog. En frem ad sk rid end e D eka
d en ce, hvad S eg len es h e le Valør angaar, gæ lder baade store og sm aa, rige og fattige Stæder. D en
sen ere M iddelalders p om p ø se S igiller viger som H oved regel stadigvæk for ringere og ringere Arbejde.
S eg len es store B etydn ing som P røver paa sk iftende T iders Kunsthaandvæ rk og som h istorisk e
M onum en ter er forlængst anerkend t. Ogsaa h er h jem m e har de væ ret G enstand for virk elig kritisk
B eh and lin g .1) Ch r . A x e l J e n s e n ’s fængslende og skarp sind ige A fh an d lin g „Sfragistik og Topografi,
en S tud ie over Bygn ings- og L and sk ab sb illed er paa dan sk e M iddelalders-S igiller“2) skal navn lig frem
hæ ves i R ela tion til Værket her. lø v r ig t h en v ise s til de tid ligere u dk om n e Sigilværkers Ind ledn inger,
i h v ilk e baade H e n r y P e t e r s e n o g T h i s e t har forelagt højst væ rd ifu lde Iagttagelser, der paa visse
P unk ter bør k end es a f d em , som v il studere K øbstadsseglene. — Med de m an g e m idd ela ld erlige
og n yere Segl, der v ise s i næ rvæ rende Arbejde, d erib land t ad sk illige h id til ukend te, forelægges in
teressan te Typer, et Materiale, som det ikk e er S ig illografen s Sag at klarlægge rent kun sth istorisk .
Uden at sk eln e m e llem sk iftende Epoker, dette v ild e let føre til idelige Gentagelser, skal der
i det fø lgend e kort gøres Rede for de
B
il l e d l ig e
M
o t iv e r
,
som har fundet A nvend else. F r em stil
lingern e spænder i ydre H en seend e over en Skala, der fra god H erald ik eller en derm ed beslægtet
S tilisering over um isk en d e lig t Forfald gaar til ren N a tu ra lism e, hvor en saadan da er mu lig.
De b ib elsk e Motiver sp iller en fo rh o ld sv is ringe R olle. Bag det af Engle h o ld te Skjold, hvo r
un d er en h v ilen d e M andssk ikk else, ses i L and sk ron es yngre Segl Christus m ed Lam og Kors (26 e ) 3) ;
ogsaa det sym b o lsk e Guds Lam m ed Sejersfane frem stilles (A ssens, 2 d—g, V isby, 31 h og i, 32 a). J om
fru Maria m ed B arnet ses sidd end e (R ibe III, 15 a), i en opadvend t H a lvm aan e (Sæby, 20 d og e) og
om g iv e t a f tilb ed end e P erson er (R ingsted , 15 h), m en kun en Gang i staaende S tilling (Th isted , 20 g og
h). A f H elgen er gen find es St. C lem en s og St. P au lu s, h en h o ld sv is h o ld end e Anker og Sværd (Aarhus
I, 2 a), St. M ichael, dræbende Dragen (S lagelse 1 , 17 m , id et II, 17 n, kun v iser H elgen en s Overkrop),
endv id ere St. Knud, skræ vende over den sen ere om ta lte L illie (Odense I, 12 i, IV og V, 13 c og d),
Sankta Catharina m ed H julet (H jørring, 4 f—h), St. O lav? m ed Økse og Kalk (Skanør I, 30 i) og end e
lig St. Joh ann es, h o ld en d e en Kalk, h vora f en Slange opstiger (Aakirkeby, 1 a). Sidstnævn te H elgen
staar yderligere m ed B ispestav bag et Skjold, h vori Vaabenmæ rke, idet den h e le F rem stilling atter
er anbragt i et Sk jold (R ønn e, 161). O verkroppen a f en Præst m ed højre Haand løftet til V elsignelse
og h o ld en d e en Kalk m ed ven stre — form od en tlig et „ta lende“ Mærke4) (Præ stø, 13 e—1) og en staa-
*) F r a n c i s B e c k e t t : Danmarks Kunst, II Gotiken (Kbhvn. 1927), S. 275—289. 2) Festskrift til Kr. E r s l e v
(Kbhvn. 1927), S. 179—186. 3) Ordet Tavle udeladt i Indledningen. 4) Angaaende den højst tvivlsomme Hypothese
om en Hellig Anders se Trap 4. Udg., III, Side 272.
7