BarbervæsenetDanmark

108

af 1785, altsaa kort forinden Akademiets Stiftelse, vilde tage Eksamen,

kunde Oldermanden 18. Febr. 1785 formentlig med fuld Ret til Ju-

stitsraad Hennings indgaa med en Protest herimod, fordi Weiskoph

ikke var oplært ved Kirurgien, under Henvisning til at Forordn, ikke

tillader nogen at admitere til kirurgisk Eksamen, uden alene Studiosi

Chirurgiæ. »W. kan som Badersvend ej vente at blive inkorporeret

i Amtet.«

I sin Skrivelse til Hennings udtalte Olderm. desuden:

gør fig iøurigt forfifret om

Deres

Delbyrbigfyebs ilnberftøttelfe imob flig ab

traaenbes præjudicerlig Ømgang allerfyelft IDeisfopt}" . . . en Forsikring,

som Hennings altsaa godt halvandet Aar senere svigtede ved at være

med til Udstedelsen af Weiskophs Testimonium.

Den 9. Okt. og følgende Dage 1786 gik nemlig Johan Georg Heinrich

Weiskoph op til Eksamen og bestod den med 2. Karakter, hvorefter

han, som alle andre eksaminerede kirurgiske studerende, kaldtes Can-

didatus chirurgiæ.

Paragraf 12 i »Forordningen angaaende et kongl. chirurgisk

Academies Stiftelse og Indrettelse i Kjøbenhavn« 254) blev det Sværd,

der overhuggede en næsten 300aarig Forbindelse mellem den kirur

giske Lægevidenskab og Barberhaandværket. I sit andet Afsnit ud

siger nemlig bemeldte Paragraf 12, at »ved et Barberamts Rettighed

skal i det Højeste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og sætte

Klyster, være forbundet; men hvo, som fra denne Forordnings Be-

kiendtgørelses Dato af vil købe sig en saadan Amtsrettighed og til

lige udøve Kirurgien, skal først af Akademiet været prøvet, erkendt

dygtig hertil og forsynet med det sædvanlige Testimonio, hvilket

Testimonium ogsaa berettiger ham til fri Udøvelse af medicinsk og

chirurgisk Praxis, uden at besidde et Barberamts Rettighed«. Selv

de daværende Barberkirurger, baade i Danmark og Norge, i Stæderne

og Byerne, hvor Barberamter maa holdes, med Eksamensbevis altsaa

fra Fakultetet eller det Crügerske Theater, skulde, for at beholde Til

ladelsen til fremdeles at udøve Kirurgien, aflægge Prøve ved Akade

miet. Det hedder nemlig udtrykkeligt, »at Ingen har eller skal have

Tilladelse til at udøve Kirurgien, som ikke af Akademiet er prøvet

og dertil dygtig befunden.« Desuagtet synes der at have været gjort

en Undtagelse, idet Amtsmester F. M. Nordlien er optagen i Amtet

15. Sept. 1788 uden andet Testimonium end fra Amphiteatret, og

noget tvivlsomt stiller det sig vistnok, hvorvidt alle de daværende

Amtsmestere tog deres Eksamen om ved det kirurgiske Akademi. »De