118 / 372
105
tæller, »at han ved et Gilde, som blev givet af Oldermanden og hans
Kolleger blev kaldt ind i Stuen for, staaende paa Dørtærskelen, at
drikke paa Kongens, Kirurgiens, Barberkunstens og den prisværdige
Zunfts Sundhed« 250). I 1771 blev han Overkirurg ved Flaaden og i
1773 Professor ved Universitetet. Han efterfulgte W. Hennings i 1794
som Direktør for det kirurgiske Akademi og døde 1824, 84 Aar gi.
som Konferentsraad og dekoreret med Dannebrogsordenens Kom
mandørkors.
Af andre bekendte udlærte Kirurger skal nævnes Rau, Georg
Heuermann, der disputerede i 1749 for den medicinske Doktorgrad,
F. C. Winsløw og Johan Clemens Tode, Professor og Medicinalfor
fatter, alle Folk, der havde modtaget deres første kirurgiske og prak
tiske Undervisning i og ved Barberstuen. 1783, 4. Dec. lod nævnte
Over-Hospitalskirurg
Frederik Christian Winsløw
ved det kongelige
Frederiks Hospital sig introducere i det kirurgiske Amt og erlagde
det sædvanlige Gebyr251). Han blev Professor ved kirurgisk Akademi
1785 og Hofmedikus 1801.
Med Oprettelsen af Frederiks Hospital 1756 og Fødselsstiftelsen
1759 tog Tingene nu en anden Retning. Ved Hospitalet ansattes der
en Del Kirurger i Egenskab af faste Læger, ligesom ogsaa »tvende
Studiosi Chirurgiæ eller saakaldte Svende«, mod frit Underhold og en
mindre Løn, og det var navnlig disse, der her, ved det fyldige Materiale,
Hospitalet formentligt afgav, fik en gunstigere Lejlighed til at erhverve
sig den praktiske Øvelse, end de i Barberstuen sporadisk optræ
dende Tilfælde kunde give dem.
De Kirurger, der ønskede Ansættelse i Provinserne, blev det paa
lagt at søge den ny oprettede Fødselsstiftelse, for at de derved kunde
erhverve sig »fornøden Kundskab og Indsigt i Jordemoderviden-
skab« 25i).
I det hele taget faar man, efter disse to Anstalters Fremkomst,
det Indtryk, at Grunden nu saa smaat skrider bort under Barber-
kirurgernes Institution. Trods den nye Læreanstalt, Anatomitheatret,
den ændrede Undervisning og den deraf flydende Udvikling af den
videnskabelige Kirurgi, staar Institutionen desuagtet urokkelig og fast,
fordi Svendene, ogsaa efter Læretiden, ikke kunde faa Anvendelse
for deres Færdigheder andre Steder end hos Barbererne og Regiments
kirurgerne, og deres selvstændige Virksomhed sluttelig kun kunde
blive henholdsvis Amtsmester eller Regimentskirurg eller begge Dele
i Forening. Nu derimod da der aabnede sig Adgang tor dem til An-
8