BarbervæsenetDanmark

107

BARBERLÆGER.

D ET K IRU RG ISK E AKADEM I.

I den paafølgende Periode indtraf der en Begivenhed, som med

et Slag nær havde gjort det af med Barberkirurgernes Institution.

Den før omtalte Kamp imellem Kirurgerne, i dette Tilfælde alt-

saa de ledende Kirurger udenfor Amtet, og Medicinerne var frem

deles staaende og Stridsspørgsmaalet var Kirurgernes Uafhængighed.

Medens disse paa den ene Side strider for at opnaa fuld Selvstæn

dighed, altsaa Uafhængighed af det medicinske Fakultet, kæmper

Medicinerne paa deres Side for at bringe den kirurgiske Fraktion og

dens Læreanstalt ind under Universitetet. Denne Del af Kampen,

der skrev sig fra Forordningen af 1740 om det medicinske Fakultet,

hvorved dette, som før omtalt, fik Haand i Hanke med Kirurgien,

fandt sin endelige Afslutning 45 Aar senere ved Oprettelsen af det

kirurgiske Akademi 22. Juni 1785. Det var denne Gang, ligesom i

1736, Kirurgerne, der gik af med Sejren, Medicinerne fik ikke deres

Ønske opfyldt, Barbererne — blev sat ud af Spillet.

Hensigten med det kirurgiske Akademi var, næst efter at afløse

det indtil da bestaaende anatomiske Theater, at skabe en selvstændig

kirurgisk Institution, som blev skilt fra ethvert Maskepi eller Sam

menhæng med Fakultetet og som i Rang blev sideordnet Universi

tetet. Dette opnaaedes ogsaa fuldstændig ved 1785 Forordningen. Heri

bestemtes Professorernes Antal til tre, nemlig Generaldirektøren for

Kirurgien (W. Hennings), Hofkirurgen og den første Kirurg ved Fre

deriks Hospital. Disse i Forbindelse med Kongens Livkirurg og de

øvrige Hofkirurger udgjorde Akademiets Styrelse. Selve Anstalten

fik Prædikatet kongelig og Kirurgerne hævedes ved Forordningen i

Rang med Lægerne.

Ved Oprettelsen af Akademiet skete der en Sondring af Kirurger

og Barberer, den i Systemet tætte Forening af Kirurgen og Barberen

opløstes, Baandet, der knyttede Disektions- og Barberkniven sammen,

overskares. Nu gik Kirurgvejen ikke længer, som forhen, nødven

digvis kun igennem Barberstuen, nu blev Kirurg og Barber fremdeles

ikke noget ensbetydende Begreb, hvormed der dog ikke i det hele

skal være sagt, at Barbersvendene ikke kunde blive Kirurger og Amts-

mesterne ikke vedblive at være det. Saa intim var Forbindelsen,

og saa indlevet, at da Badersvend

J. G. H. Weiskoph

i Begyndelsen