Previous Page  115 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 115 / 372 Next Page
Page Background

104

dette Tidspunkt formenes han at være traadt ud af Bartskærlavet. I

sidstnævnte Aar udnævntes han til Overmedikus ved Kvæsthuset,

blev i 1707 Kongens Livlæge, under Krigen med Sverrig 1711 øverste

Feltmedikus, i 1713 tildelt Myndighed til at ansætte og afskedige Ki­

rurgerne ved Hæren, udnævntes 1717 til Justitsraad og kort Tid der­

efter til Professor ved Universitetet, var i tre Aar Universitetsrektor

og udnævntes sluttelig 1728 til Etatsraad. Han døde 10 Aar senere

1738, 80 Aar gi.248).

Simon Criiger,

f. 1687, hvor vides ikke, var oprindelig Militær­

kirurg, senere Barber, og skal ogsaa have været Amtsmester, blev

1720 Begimentskirurg ved Drabantgarden, 1727 Kammertjener hos

Frederik den Fjerde og 1731 Livkirurg hos Christian den Sjette. 1736

oprettede han sammen med Mensing det anatomiske Theater, lige­

som han ogsaa havde vigtig Del i Frederiks Hospitals Oprettelse.

Han døde 1760 som Justitsraad.

Wilhelm Hennings,

Simon Criigers umiddelbare Efterfølger som

Generaldirektør for Kirurgien, modtog ogsaa, ligesom Buchwald og

sin Forgænger, sin første Uddannelse paa Barberstuen, idet han lærte

hos en Amtskirurg i Glykstadt. I en af Lavets Protokoller skal han,

efter hvad der fremdrages i en Amtsansøgning fra 1786, som ganske

ung,

21

aarig, nylig tilkommen Svend have prentet følgende Data om

sig selv:

»Jeg Wilhelm Henrich Hennings, født i Glyckstadt ved Elven i

de Holstenske Lande, har lært hos Herr Hannemann og tient i Itzehoe

hos sal. Herr Johann Andreas Bandels 3A Aar, ligger nu som frem­

med Svend hos Hrr. Sievers, hvorfor jeg mig betakker.

Kjøbenhavn den 14. Maj 1737.«

Fast Plads havde han desuden hos Amtsmester

Gamst

og sejlede

derpaa som Skibskirurg, hvorefter han blev Beservekirurg ved det

anatomiske Theater, for hvilket han 1760 efter Criigers Død blev

Direktør efter 2 Aar forinden at være bleven Professer ved Thea-

tret240). Han døde i 1794 i en Alder af 78 Aar med Titel af Ju­

stitsraad.

Heinrich Callisen,

den tredie i Bækken af Generaldirektørerne for

Kirurgien, var født i Pretz 1740, kom til Kjøbenhavn som Barber-

lærling, blev indskrevet i Barberamtet og udskreves i 1758 som Svend.

Da Callisen, som Lærling hos en Begimentskirurg, skulde modtage

sit Lærebrev i en Zunft-Forsamling af Barberer i Kjøbenhavn »veder­

fores der ham den Ære«, som hans berømte Biograf, Herholdt, for-