112 / 372
101
foruden det kgl. Reskript om Sessionen, havde Amtet ogsaa, gennem
Magistraten, modtaget et Reskript om, at ingen maatte tage Stikpenge
af Bondesoldaterne under Straf af Næringsfortabelse. Stikpengene
gaves for at Sessionsherrerne skulde fritage Bønderkarlene for Sol
datertjenesten. Forøvrigt fremkom Reskriptet, saa vidt det kan for-
staas, fordi der var klaget over Kirurgerne. Disse har muligt nægtet
at udstede Friattester i Tilfælde, hvor de skulde udstedes, naar Kar
lene ikke har villet give Stikpenge.
Omtrent samtidigt med Sessionshvervet eller maaske lidt før var
det tillige blevet overdraget tvende Amtskirurger at forestaa de Be
sigtigelser og Obduktioner, som forefaldt ved Retsplejen. Foranle
diget ved, at disse Kirurger er bleven ked heraf og har nægtet at
efterkomme det paalagte, indløb der 20. Juni 1742 en Befaling fra
Magistraten om at træffe en Ordning desangaaende, for at dette ikke
i Fremtiden skulde gentage sig. Forlangtes der til denne Forretning
noget af Lavet, skulde to Amtskirurger tilligemed Stadsfysikus for
rette Sagerne. Ordningen skulde fastsættes saaledes, at det gik efter
Tur, et halvt eller helt Aar, saaledes som Mesterne selv vilde ind
rette det. Bestillingen skulde udføres uden Betaling, det vilde jo ikke,
som Magistraten mente, falde den ene Mester mere til Byrde end den
anden. Befalingen tiltalte aabenbart ikke Mesterne, da de vedtog at
besvare den med en Skrivelse, hvori de vilde anføre alle de Ting,
der i Befalingen kunde være Amtet til Skade. Samtidig bemyndigedes
Oldermanden og Bisidderne til at anvende al Møje for at fri Amtet
for denne Bestilling. Foreløbig imødekom Amtet imidlertid Magi
stratens Forlangende og Mesterne ordnede sig indbyrdes parvis til
paa Skift at besørge de forefaldende Okduktionsforretninger. Om
Amtet faktisk foretog noget Skridt udover at indgaa med nævnte
Skrivelse, skal ikke kunde siges, da der ikke foreligger noget herom,
men hvis det har foretaget sig et saadant, er dets Bestræbelser ikke
kronede med Held, for i de Barberamtet vedrørende Poster og Ar
tikler, som udkom 15. Jan. 1745, gentages og ophøjes til Lov begge
de anførte Bestemmelser, baade Sessionshvervet og Obduktionsfor
pligtelsen. Den eneste Afvigelse er for Obduktionsforpligtelsens Ved
kommende, idet det i de nævnte Artikler hedder, at hvor noget er
at erholde, da nyder Mesterne for deres hafte Møje Betaling efter
Sagens Beskaffenhed, men hvor Intet er, forrettes slig Obduktion af
Amtet gratis.
I Aug. 1743 befaler Christian den Sjette Barberamtet at frem