100
SE S S IO N SK IRU RG ER OG O PDU K T ION SFO RR ETTER E .
Ved en i 1740 udstedt Anordning kom Amtskirurgerne i en vis
Rapport til Hæren, idet det paalagdes dem at overvære de holdende
Sessioner for Landmilitsen. Sessionerne afholdtes 2 Gange om Aaret
og til hver Session skulde Oldermanden lade en Amtsmester tilsige
til Møde efter Tur. Amtsmesterne var stærkt forpligtet til at møde og
kun Sygdom, anmeldt i Tide, var en undskyldelig Udeblivelsesgrund.
Naar den Mester, som Oldermanden i Stedet for tilsagte, og hvis
Tur det var, vægrede sig ved at komme til Stede, maatte han bøde
4 Rdl. til Lavets Fattigbøsse. Den syge Mester skulde saa møde
næste Gang, saafremt han da var rask.
Amtet følte sig ikke tiltalt af dette nye Hverv som Sessions
kirurger, saa meget mere som det syntes Stillingen har været ulønnet.
Allerede temmelig snart efter Anordningens Udstedelse var det paa
Færde med en til Kjøbenhavns Magistrat rettet Skrivelse angaaende
Betaling for Møje og hafte Bekostninger ved Landmilitsen paa Frede
riksberg. Paa denne Skrivelse indløb der et Svar, som forelaa paa
Amtsmødet 20. Marts 1741. Svaret gik ud paa, at Amtet skulde
henvende sig til dem, hvem denne Sag angik, Magistraten kunde
ingen Anvisning give end mindre nogen Betaling. Det var Kongens
Vilje, at Amtet skulde besørge Sessionshvervet, dette blev i alle Smaa-
byer forrettet af de derboende Kirurger; men forøvrigt troede Magi
straten, at der vilde indløbe Betaling. Amtet besluttede derpaa at
indgaa med en Skrivelse til Stiftamtmand
v. Gersdorff
for hos ham
at faa den lille Fordring betalt. Ikke det heller fik Amtet nogen
Fornøjelse af, idet Stiftamtmanden som sin Formening udtalte, at Amtet
maatte udrette dette, som Oldermanden betegnede, »kedelige Hverv«
ligesom Købstadkirurgerne, uden Betaling.
Oldermanden foreslog
derpaa, at Amtet skulde give sin Mening tilkende, om man frem
deles skulde søge at opnaa Betaling eller i Stedet for denne indgaa
med en Skrivelse til Kongen »og udbede os en anden Naade til
Gengæld«. Herefter besluttedes det, »at Sessionen skal overværes
af en af vore yngste Kolleger, saa at Amtets Kasse ikke skal have
nogen Udgift i den Anledning.« Dette blev dog kun ved Beslut
ningen for allerede i paafølgende Møde vedtoges at betale »Kollega
Schiitte« 2 Rdl. for hans Ulejlighed med Sessionsrejsen, hvilke Penge
»han ogsaa har modtaget med god Vilje«.
I Amtsmødet 19. Sept. 1740 kunde Oldermanden meddele, at