108 / 372
=
97
til den civile Praksis. Det var ingenlunde ualmindeligt at se begge
Stillinger forenede i samme Person, og dette var netop Tilfælde for
flere af de mest bekendte Amtskirurgers Vedkommende i Midten af
det 18. Aarhundrede, ja før endda. I 1702 blev
C h risto ffer B a ltzer
den ældre ansat som Regimentsfeltskær ved Kronborg Fæstning, og
i 1752 var Amtskirurg og Oldermand
J o h a n H e n ricksen
ansat ved det
kongelige Artilleri242).
Efter at der under Christian den Sjette var tilvejebragt en ny
Ordning af Lægevæsenet ved Søværnet og ansat faste Kirurger ved
Divisionen og Haandværkerstokken, ses det, at baade
M a rtin L a b es
og
J o a c h im Z ie h le fe ld t
fra 1736 har hørt til de fast ansatte, Labes ved
første Division og Ziehlefeldt ved Haandværkerstokken. Disse havde
hver i aarlig Løn 360 Rdl., men heraf skulde udredes Penge til den Me
dicin, som anvendtes paa de dem underlagte Sygestuer i Nyboder243). I
1744 modtog de sidstnævnte tilligemed to andre Divisionskirurger
A . C. T r a n t o g J . A . M e n sin g ,
hvilke dog ikke var Amtsmestere,
100
Rdl. hver »for deres Flid med de Enrollerede«.
J u s t H e n r ik Voltelen
ansattes i 1737 ved 2. Division og 20. Marts 1742 tillodes det ham,
der endnu da var konstitueret som Divisionskirurg ved Søetaten, at
maatte lade sine Læredrenge skrive ind og ud og erlægge Amtsgebyret,
ligesom det var de andre Regimentskirurger tilladt. Han afløstes 1761
af A. C. Trant, som Overkirurg.
Betegnelsen »Stadskirurg«, der i Følge en privat Meddelelse fra
Dr. med.
V. In g e r s le v ,
»jævnlig brugtes for en priviligeret Barber«, har
muligt været tillagt de Amtskirurger, som fungerede ved Landmilits-
sessionerne og de offentlige Obduktionsforretninger.
C. F. Reiser benævnede sig selv som Stadskirurg. V. Ingerslev
meddeler, at »alle Medlemmer af Bergens Barberlaug findes saaledes
betegnede som Stadrkirurger«.
Med Hensyn th Amtskirurgernes daværende sociale og økonomiske
Stilling virkede Oprettelsen af det Criigerske Theater og med dette Grund
læggelsen og Haandhævelsen af Kirurgien som en Videnskab, i Mod
sætning til tidligere Tider, i hvilke den kun opfattedes som et ret og
slet Haandværk, at der nu kastedes en vis Glans over dens Udøvere.
Disse kaldtes nu ikke længer Bartskærere, men Kirurger. Deres hele
sociale Position var ogsaa nu faktisk højnet og hvilede paa et Grund
lag af bedre Uddannelse og større Viden. Med ublandet Glæde ses
fra det 18. Aarhundrede i Historien en Række Navne nævnede paa
Kirurger, ogsaa Kirurger med Eksamen fra før 1736, der alle modtog