Previous Page  107 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 372 Next Page
Page Background

96

bargetfjan:

5

o fjabert mir fdmtlid} unterfcfyrieberte 3U biefern Exam ine aller=

grtdbigft perorbnete General Directeur ber Chirurgie, Coexaminatores unb

Assessores, biesen Candidato Chirurgiœ, Carl Friderich Reiser, für

einen 3ur praxin gefd}icFten Ch irurgum 241) hiermit declariren unb nebft

beygebrücften

3

nfiegef bes Königlichen Theatri Anatomici Chirurgici, btefes

3ur toaren UBjrfunb, mit unferer eigenhdnbigen Unterfdirift, befräftigen toollen.

Copenljagen in Königlicher amphitheatro anatómico Chirurgico bert 15. Octobris

Anno 1751.

(L. S.)

S. Crüger.

General Directeur

der Chirurgii.

G.

Sedowsky.

Kegiments Chirurgus

beym Caalanbtfcfyen Regiment

3

U Pferbe.

Hempel.

Hegiments Chirurgus

bey 3h ro Königl. Majst.

leib garbe

3

u pferbe.

C. Schmidt.

Kmts Chirurgus.

H. Erichsen.

Regiments Chirurgus

bey 3fyro Majst. bes

Königl. Regiment

3

U ^u§.

M. T. Fork.

Kmts Chirurgus.

Undtagelsesvis er dog de sidst indførte Testimonier for henholds­

vis

Johan Jacob Meschewitz,

f. i Sachsen og

Frantz Martin Norlin,

f. i Sverrig, affattet paa Dansk.

Tilsyneladende var der, naar undtages Operationerne paa de

døde Kroppe, ikke nogen særlig Forskel paa Beskaffenheden af Eksa­

mensprøverne fra før og efter det saa tidt nævnte Grændseaar 1736;

men muligt var ogsaa Godet ved Forandringen at søge i Forelæs­

ningerne, der gik forud og i hele Undervisningssystemet, der for Sven­

den har begrundet og forklaret paa hvilket og hvad hans hidtil er­

hvervede praktiske Kundskab og Erfaring hvilede. Det kan sikkert næppe

bestrides, at der i Henseende til Kirurgiens »Opi omst« og Kirurgernes

befæstede Uddannelse, vandtes betydeligt frem ved Simon Crugers

anatomiske Theaters Oprettelse. Men i én Retning forblev Forholdet

uforandret. Den nyeksaminerede Svend var nu som før henvist til,

hvis han ikke gik Militærkirurgvejen, at købe sig et Barberamt for

at kunne udnytte sin Eksamen i Kjøbenhavn; thi kun i hans Egen­

skab af Amtsmester var den civile kirurgiske Praksis ham tilladt og

forbeholdt. Regimentsfeltskærerne derimod maatte kun betjene de

militære Personer med Kureren og Barberen og da den Levevej ofte

var af tarvelig Beskaffenhed, træffer man jævnlig paa Tilfælde, hvor

Militærkirurger optoges i Amtet for derved at erhverve Retten ogsaa