BarbervæsenetDanmark

det, at Bartskærerne, navnlig ved de offentlige Anstalter, stod som

de underordnede og at de, i Spørgsmaal om Behandling af indven

dige Sygdomme og ved Forordningen af Medicin, trængtes tilbage.

Desuagtet tør det nok siges, at deres Stilling har været fri og uaf

hængig af Lægen og deres Berettigelse til at forordne Medicin saa

hævdvunden, at den kun vanskeligt kunde berøves dem.

Aar 1612 udsteder Christian den Fjerde en Befaling til Magi

straten i Kjøbenhavn om at bygge eller indrette et Hospital, hvori

de syge, »saargjorte« Soldater af hans eget Regiment kan optages

og modtage fornøden Underhold og Forplejning. Ligeledes skulde

Magistraten »forordne Bartskær, som samme syge Soldater skulde

læge og hele« samt nogle Kvinder til at varetage Sygeplejen151). Her

er i denne kgl. Skrivelse ikke Tale om nogen anden Læge end Bart-

skæren, saa Røgten af dette Kvæsthus og dets Patienter har altsaa

alene været lagt i hans Haand. Imidlertid blev der nu ved de medi

cinske Lægers Fremkomst fra Regeringens Side gjort Skridt til at

ordne Forholdet her i Kjøbenhavn mellem disse, Bartskærerne og

Apothekerne. Ikke mindst med Henblik paa den store Skare af

Kvaksalvere udkom der saa, den 10. Jan. 1619 en Forordning, der

forøvrigt i 1645 udvidedes til at omfatte hele Landet, og hvorefter

det blev forbudt alle, hvorved forstodes Apothekere Bartskærere,

Kemister, Okulister, Broksnidere, Kvaksalvere og »adskillige Empirici«,

undtagen altsaa de »promoverede Medici«, at forordne Lægemidler

for indvendige Sygdomme. Selv Bartskærerne maatte ikke foreskrive

Saardrikke for »Fald, Slag og Saar« uden at have raadspurgt en

Læge152). Denne Indskrænkning i Bartskærernes Lægerettighed skær

pedes yderlig i et Kongebrev af 1. Nov. 1629 om Visitats paa Apo

thekerne, hvori det tillige paalægges Professorerne og de medicinske

Læger at have »Indseende« med, at Bartskærerne ikke forgribe sig

med at indgive Medicin155), men holder sig Forordn, af 1619 efter

rettelig. I et senere Brev fra 1640, i hvilket det paabydes de medi

cinske Læger i Kjøbenhavn at undersøge den Sygdom, der grasserer

blandt Holmens Folk, hedder det, at Lægerne skal overgive »den

Bartskær, som er dem forordnet« en Liste over tjenlige Medikamenter

for Sygdommen154).

Medens det saaledes syntes, at den medicinske Praksis mer og

mer forbeholdtes Lægerne, saa høres der Intet om, at disse tog sig

noget af den kirurgiske. Til Bestridelse af denne var Bartskærerne

fremdeles de Selvskrevne. Lægerne har aabenbart ikke endnu kunnet