23 / 253
19
havde Raad eller Lyst til at overtage. I Foraaret 1662 var han da
ogsaa i den Situation, at han selv maatte søge kgl. Beskærmelsesbrev
for sine Kreditorer, hvad han ogsaa fik 1).
Under disse Forhold er det han fatter Ideen til Oprettelse af et
Komediehus, som han paa sin Hollandsk kalder „Schouwburg“. Hans
Forbillede er Amsterdamer-Teatret*). Han forestiller Kongen, hvorledes
København ene blandt andre kongelige og fyrstelige Residensstæder
mangler et Komediehus, at han er i Stand til at oprette en saadan
Schouwburg og forsyne den med Komedianter, der forstaar at spille
Tragedie og Komedie, og at skaffe den fornødne Garderobe og andre
dertil hørende „Instrumenter“, d. v. s. Dekorationer og Maskiner. Sand
synligvis har han paa dette Tidspunkt haft Forbindelse med tyske og
hollandske Vandretrupper, der maaske allerede tidligere har gæstet
Danmark eller ønsket at drage dette Land ind under deres Virke-
omraade, og derfor har han kunnet give Kongen Løfter. Hvad han til
Gengæld forlangte, fik han. Hans Privilegium af 12. Decbr. 1662 lød
paa fri og arvelig Grund til Komediehuset og tyve Aars Eneret til at
agere i Sjælland; han og hans Folk, indtil tyve i Tallet, skulde staa
under Hofrettens Jurisdiktion og nyde samme Ret som Hoftjenere —
hvilket tyder paa, at Komedianterne halvvejs skulde betragtes som
Hoftrup. Men han maatte da ogsaa iværksætte noget, „som ikke ge
ment er eller af nogen ordinær Komedianter er bleven set“, og han
skulde hver Uge erlægge en Guldkrone eller nitten Mark dansk til en
tysk Kirke paa Kristianshavn3).
Grunden han fik anvist var beliggende paa Slotsholmen, saa vidt
man kan skønne omtrent der, hvor nu Mellembygningen mellem Slot
tet og Slotskirken staar. Tøjmester Peder Kalthoff havde brugt den
som Haveplads og den maalte tyve sjællandske Alen i Bredden, halv
treds i Længden4). Aarstiden var imidlertid ikke egnet for Bygge
1)
Sjæll. aabne Breve
1662
, Nr.
71
.
2) Om det hollandske Teater i den heromhandlede Periode henvises til
C. N. Wybrands mønsterværdige Arbejde Het Amsterdamsche Tooneel van
1617
-
1772
, Utrecht
1873
(akademisk Prisskrift).
s) Sjæll. aabne Breve
1662
, Nr.
208
; selve Bevillingen tidligst trykt i
Nyerups Kiøbenhavns Beskr., S.
667
, derefter hos Overskou
(103
f.) og i
K. D. III,
570
f. Overskou har i Tillæget
(262
ff.) givet en Fremstilling af
Komediehusets ydre Historie paa Grundlag af Aktstykker i RA. Endvidere
har Vilh. Møller i „Tilskueren“ for
1902
skrevet en længere Artikel om dette
„Københavns første Teater“ (S.
617
ff.), hvortil baade er benyttet Arkivsager
og tyske teaterhistoriske Publikationer; der er nedlagt et stort Arbejde i
Afhandlingen, men der er adskillige meningsforstyrrende Fejllæsninger og
Misforstaaelser.
4)
Sjæll. aabne Breve
1663
, Nr.
150
, jvfr. K. D. III,
588
, og Hist. Meddel,
om Kbhvn. III, 66.
2 *