20 / 253
16
at høre til de engelske Komedianters eget Repertoire, det er øjensyn
lig et Lejlighedsspil, et Led i det storartede Fyrværkeri, der afbrænd
tes samme Aften Tragedien opførtes (Vielsesdagen den 10. Oktbr.).
Det er nærmest en allegorisk Moralitet, hvor Dyderne optræder under
Navne som Fides og Charitas, Lasterne som Prinsesse Calumnia, Grev
Tyrannus etc., og Temaet er den evige Strid mellem de gode og onde
Magter. Stykket er iøvrigt tit omtalt og der skal ikke dvæles nær
mere ved det her1).
Hvis det virkelig er et af de engelske Komedianters Stykker, til
lempet efter Forholdene og Anledningen, hører det i hvert Fald til
disse Truppers ringeste. Medens de tidligst kendte engelske Kome
diantbander, nemlig de to Trupper ved det danske Hof i Frederik den
Andens Tid, som allerede antydet, væsentlig maa have været indrettet
paa smaa Sangspil og Dansestykker, de saakaldte „Jigs 2), lagde de
senere omrejsende engelske Trupper Hovedvægten paa det egentlige
Komediespil, Dramer og Tragedier, der i ydre Skikkelse ligner dem,
vi kender fra Shakespeares Haand. At der i Henseende til Poesi,
Karaktertegning og Menneskeskildring er et Svælg mellem Shakespeares
Stykker og de andre, behøver ikke nærmere at paavises, men Grund
laget er ofte det samme, enten det nu er et Sagn eller et ældre litte
rært Arbejde, der har egnet sig til Dramatisering og med Begærlighed
er grebet af den omrejsende Komedianttrup.
Et enkelt Drama, der vides at være spillet af Greens Trup, som
bevislig har gæstet Danmark, kan tjene som Eksempel paa de en
gelske Komedianters Repertoire. Det er i den foreliggende Redak
tion paa Tysk og kendes kun i et Tryk fra 1677 under Titlen „Tugend-
und Liebesstreit“8), medens Stykket (eller et lignende) tidligere er
givet under andre Navne. Det handler om en Kongedatter fra Cy
pern, der bærer skjult Elskov til en venetiansk Hertug, opsøger ham
under mange Farer og kommer i hans Tjeneste forklædt som Yngling,
hun faar det i hendes Situation lidet tiltrækkende Hverv at bejle for
sin Herre til en Dame, der imidlertid ikke bærer Genkærlighed til
ham, men tvertimod forelsker sig i hende selv, forklædt som hun er
etc. Man ser let, at Emnet er i Slægt med „Helligtrekongers Aften“,
øst af samme Kilde, af Shakespeare dog benyttet med større digterisk
J) Trykt i: Trivmphvs Nuptialis Danicus, Copenh.
1635
. Sml. Memoirer
og Breve XX.
s) Sml. Johs. Bolte, Die Singspiele d. engl. Komödianten u. ihrer Nach
folger (
1893
), Indledning.
3)
Trykt hos W. Creizenach, Die Schauspiele der englischen Komödi
anten. Om de engelske Komedianters Repertoire se ogsaa Tittmann, Die
Schauspiele der Engl. Komödianten in Deutschland (Deutsche Dichter des
16
. Jahrh.,
13
. Bd., Leipzig
1880
) og E. Herz, Engl. Schauspieler u. engl.
Schauspiel (Hamb. u. Leipzig
1903
).