Previous Page  17 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 253 Next Page
Page Background

13

86). Utvivlsomt var det denne Bande, der 1585 legede i Raadhusgaar-

den i Helsingør, da Publikum „red“ Plankeværket til Lavrids Skrivers

Qaard n ed 1). At Forestillingen, som øjensynlig var en offentlig Op­

visning, fandt Sted i Helsingør, var næppe nogen Tilfældighed, thi

dels residerede Kongen i disse Aar jævnlig paa det nyopførte Kron­

borg, dels var Helsingør paa Grund af den stærke Frekvens, som

Sundtoldens Opkrævning medførte, netop en for saadanne Forestillin­

ger gunstig Plads; de velbeslaaede Skippere, der ofte i Uger og

Maaneder havde krydset paa Søen, var et taknemligt Publikum og

saa ikke saa nøje paa Skillingen. Efter de sparsomme Oplysninger,

der foreligger, er det vanskeligt at henføre Truppen til en bestemt

Genre, men det er rimeligt, at dens Medlemmer hørte til de halvt

musikalske, halvt dramatiske engelske Komedianter, der kendes fra

Tiden før Shakespeare; en af dem kaldes Danser. Han var iøvrigt

Italiener, ikke Englænder.

En anden Trup engelske Instrumentister, der i Sommeren 1586

kom i Kongens Tjeneste, har navnlig i Udlandet vakt Opmærksom­

hed, fordi man blandt dens Medlemmer finder nogle af Shakespeare-

tidens betydeligste Komedianter, Thomas Pope, George Bryan og den

bekendte Grotesk-Komiker William Kemp. Formodningen om, at Shake­

speare selv ved denne Lejlighed var i Danmark, savner derimod Be­

grundelse i de foreliggende Aktstykker. Umuligt er det vel ikke, at

den store engelske Digter personlig har gæstet de Egne, han henlæg­

ger sine Hamlet-Scener til, men lige saa rimeligt er det, at han kender

Omegnen ved Helsingør af Beretninger, som de engelske Instrumen­

tister og Komedianter har bragt med hjem. Kemp forlod Landet efter

nogle Maaneders Forløb, de øvrige forblev en Stund endnu, ikke ret

længe, og gik derefter i Kurfyrsten af Sachsens Tjeneste. De kaldes

udtrykkelig Instrumentister og Springere, hvad der bestemt tyder paa,

at det var en musikalsk-dramatisk Komediant- og Ekvilibristtrup, ved

hvilken William Kemp da midlertidig maa have medvirket som Klovn.

Derimod er det tvivlsomt, om der er ageret egentlige Komedier, alle­

rede af den Grund, at Truppen kun talte fem Medlemmer foruden

Kemp og hans „Dreng“; Forestillingerne kan have bestaaet af Dans

og Deklamation til Musik af Giger, af Spring og Narrekunster og Kemps

improviserede Monologer, muligvis indlagt i smaa dramatiske Situa­

tioner. Komedianterne maa have betjent sig af det engelske Sprog,

thi som det udtrykkelig fremgaar af Ytringer i en Skrivelse fra Frede-

x) Tidligst oplyst af P. V. Jacobsen, anf. Sted, S.

525

. I det originale

Byregnskab (i LAS) staar tydeligt „red“ ; „rev“ vilde være ortograferet:

reff ell. lign.