16 / 253
12
Men det er ikke Grundvolden, hvorpaa det moderne Teater bygger.
Den danske Skueplads staar ligesom Holbergs Digtning uden egent
lige nationale Forudsætninger. I Litteraturen har Holbergs Lystspil
en enlig Forløber i „Grevens og Friherrens Komedie“, den lille dra
matiske Satire, der tillægges Mogens Skeel. Afgjort skiller den sig ud
fra den gamle Bibelkomedie og Fastelavnsfarce, er dannet over Molière
og er lykkedes forbavsende godt i mange Enkeltheder, men som Skue
spil lidet betydende og navnlig lidet egnet til Opførelse, hvad Hen
sigten heller ikke var. Den maa være skrevet senest 16751). Lige saa
interessant det er at kunne paavise Kunstkomediens Eksistens i dansk
Litteratur paa saa tidligt et Tidspunkt, lige saa urimeligt er det, at
Skeels Komedie var Ledestjernen, Holberg gik efter, Sporet han fulgte2).
Hans egne litterære Forudsætninger og Forholdene som de havde ud
viklet sig maatte føre ham ad den Vej, han slog ind paa som Lyst
spildigter. Herrestandskomedien blev ikke trykt, og skønt den levede
en rum Tid i det skjulte (derpaa tyder de mange Afskrifter, der er
bevaret), falder Holbergs Virken saa længe efter, at den uden Tvivl
da var halvt eller helt glemt; intet lader formode, at han har kendt
dens Eksistens. Men selv om saa var, saa finder vi i hans Digtning
Mesterskabet, i hint Forsøg kun et Tilløb. Det er ved Holberg Skel
let skal sættes. Han bygger umiddelbart paa europæiske Forudsætnin
ger ligesom det nationale Teater staar, ikke paa dansk men paa euro
pæisk Grund. Det er den fremmede Scenekunst, bragt hertil af frem
mede Komedianter, der skaber Betingelser for dets Fremvækst.
E N G E L S K E K O M E D IA N T E R
Bekendt er det, at allerede Frederik den Anden tog en Bande en
gelske Instrumentister i sin Tjeneste og beholdt den i syv Aar (1579-
(
1757
). Af Peder Topp Wandal findes en „Efterretn. om Danske Skue
spil“ som Fortale til Gyldendals Samling af Skuespil I og II
(1776
og
78
),
af P. V. Jacobsen en indholdsrig Afhandling om Skuespil og Skuespilforfat
tere i det
16
.Aarh. i Hist. Tidsskr. V (
1844
), S.
495
ff. Emnet er sidst og
mest indgaaende behandlet af Birket Smith, dels i Indledninger til en Række
Udgaver, dels i enkelte særlige Afhandlinger (samlet i „Studier på det gamle
danske Skuespils Område“ MI). •— Om Dramet før Holberg se J. Palu-
dans Afhandling i Hist. Tidsskr.
5
. R. II og Renaissancebevægelsen i Dan
marks Literatur, S.
329
ff.
*) Komedien omtales i Juli
1675
i et Brev fra Christoffer Lindenov til
Griffenfeld (Fridericia i Biogr. Lex. XVI,
36
).
2) Birket Smiths Mening, at „Holberg end ikke her gjorde andet end
gaa videre i et for længe siden anvist Spor“ (
2
. Udg. af Komedien, S.
14
„
og Studier I,
271
), vil næppe kunne billiges.