44 / 253
40
I det hele er det daarlig bevendt med vor Viden om de Forhold,
hvorunder disse tidligst indkaldte franske Komedianter virkede. Man
tør gaa ud fra, at det var den franske Klassicismes Digterværker, de
fremførte, væsentlig saadanne Stykker, der omtrent samtidig gik over
Scenen i Paris. Kun i et enkelt Tilfælde har vi Vished. Statholder
Gyldenløve gav paa Kongens Fødselsdag 15. April 1683 en Fest i sin
Gaard paa Kongens Nytorv, hvor Majestæten var til Stede, og ved
denne Lejlighed opførtes, foruden en Operaballet, hvortil Kingo havde
skrevet Tekst1), tillige en fransk Komedie, „Den ubekendte“. Det er
tydelig nok den versificerede Femakts-Komedie „L’Inconnu“ af Tho
mas Corneille og Jean Donneau de Visé, som 1680 var spillet i Paris
af Moliéres og Marais’ forenede Aktørtrup2), thi i Referatet hedder
det, at der „paa det store Theatrum saas en liden Skueplads med Pil
ler og Billeder artig siret og med Blomster udprydet, som af sig selv
rørtes“. I Corneilles Komedie præsenteres netop i femte Akt et saa-
dant petit théatre3).
Ved selve Hoffet har den franske Komedie været en dagligdags
Adspredelse, thi af den Grund underholdt man Truppen*). Mens Enke
dronningen levede, blev der hyppigt ageret paa Sofie Amalienborg,
hvor der i Hovedbygningens øverste Etage i en Sal med seks Fag
Vinduer mod Haven baade var indrettet Musiktribune og Theatrum
(o: Scene), „stafferet med Gardiner og andet skønt Sirat“ og med til
hørende Paaklædningsrum og Garderober5); naar der ageredes, fik Kome
dianterne under Taflet udleveret fire Retter Mad og et bestemt Kvantum
01 og V in6). I 1684 eller 85 brugtes Skræderkroen i København i tre
Maaneder til Komediehus, rimeligvis til Forestillinger for en større Offent
ligh ed7). Paa Københavns Slot var der maaske endnu ikke nogen
fast Scene, men paa Riddersalen kunde med Lethed gøres Anstalter
til Komediers Opførelse; paa Loftet laa desuden magasineret en Mængde
Dekorationer og andre Teatersager, der tidligere var benyttet ved Bal
letter eller dramatiske Lejlighedsspil8).
7) Rich. Petersen, Thomas Kingo, S.
312
.
*) Régistre de la Grange, S.
247
.
!l) Extraordinaires maanedlige Relationer
1683
, Maj.
4) I Hofmarskallens eller Hoffurerens Diarium fra Kristian V ’s Tid (Rost-
gaardske Saml. Fol.
62
) omtales kun undtagelsesvis, at der spilledes Ko
medie, og det anføres aldrig, hvilke Stykkerne var.
5) Fr. Schiøtt i Architekten IX,
259
, og XVI,
313
.
6) Partikulærk.: Dronn. Sofie Amalie (Diverse Sager om Komedianter etc.).
7) Assignationskont. Prot. over kgl. Bef. til Peter Brandt
1685
-
86
, Fol.
42
f.
8) RA. Kbhvns Slots Inventarie-Regnskab
1673
og
1679
. Her nævnes en
Mængde Sætstykker og Dekorationer, malet med Vandfarve paa Lærred og
udspændt paa Blindramme; der var Buskads og Landskab, Skyer og Kvader
stensstykker; et Stykke var malet „udi Krigsrøstning og det danske og